Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Europæiske lande sender hjælp til skovbrand i Portugal

Frankrig og Spanien har sendt fly afsted til Portugal. De skal hjælpe med at slukke en voldsom skovbrand.

- Antallet af døde kan fortsat stige, siger Portugal premierminister, Antonio Costa. Scanpix/Patricia De Melo Moreira
- Antallet af døde kan fortsat stige, siger Portugal premierminister, Antonio Costa. Scanpix/Patricia De Melo Moreira

En voldsom naturbrand i Portugal har fået EU til at aktivere en særlig ordning, så man kan hjælpe portugiserne med at få styr på flammerne.

Branden har kostet mindst 57 mennesker livet.

EU aktiverer sin såkaldte civilbeskyttelsesordning for at hjælpe til med at bekæmpe ilden.

- Frankrig har stillet tre fly til rådighed gennem EU's civilbeskyttelsesordning, og de vil hurtigt blive sendt afsted for at hjælpe de lokale redningsfolk, siger EU's kommissær for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides.

Spanien sendte søndag morgen to brandslukningsfly til Portugal.

Skovbranden brød af endnu ukendte årsager ud lørdag eftermiddag. Knap 600 brandfolk og 160 slukningskøretøjer blev sat ind for at få kontrol over flammerne.

Branden truer adskillige landsbyer.

- Antallet af døde kan fortsat stige, siger Portugals premierminister, Antonio Costa.

- Det vigtigste er nu at redde de personer, der fortsat kan være i fare, lyder det videre fra Costa, der betegner branden som den største tragedie i årevis.

Portugals præsident, Marcelo Rebelo, er taget til området, hvor han har mødt flere af dødsofrenes familier.

Portugisiske medier har de seneste dage skrevet om risiko for skovbrande i blandt andet den sydligt beliggende region Algarve som følge af meget høje temperaturer.

Algarve er Portugals mest populære turistdestination.

Portugal blev lørdag ramt af en hedebølge. I Lissabon og mange andre steder i landet nåede temperaturerne op over 40 grader.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.