Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Europa i højeste alarmberedskab

Efter det seneste halvandet døgns politi­aktioner i Frankrig, Belgien, Tyskland og Spanien trænger spørgsmålet sig på: Havde jihadisterne bag sidste uges attentater i Paris forbindelse til et paneuropæisk netværk?

De belgiske specialenheder gik håndfast til værks, da de torsdag blandt andet slog til mod en formodet terrorcelle byen Verviers, hvor to mistænkte blev dræbt under en heftig ildkamp, mens en tredje blev anholdt.
De belgiske specialenheder gik håndfast til værks, da de torsdag blandt andet slog til mod en formodet terrorcelle byen Verviers, hvor to mistænkte blev dræbt under en heftig ildkamp, mens en tredje blev anholdt.

BRUXELLES/BERLIN/BARCELONA: Franskmændenes forbrug af nervemedicin og sovepiller er i løbet af de seneste dage vokset med 18,2 pct. I Paris-regionen, hvor sidste uges terroraktioner fandt sted, har stigningen været endnu større, vurderer analysefirmaet bag en rundspørge blandt 4.800 apotekere foretaget for avisen Le Figaro. Og der er ikke noget at sige til det.

Siden jihadister på tre blodige dage dræbte i alt 17 tegnere, journalister, politifolk og jødiske supermarkedskunder, har ikke blot Frankrig, men også en række andre europæiske lande levet i mental undtagelsestilstand: Et limbo, hvor rapporter om nye skuddramaer, anholdelser og bekymrende spor i efterforskningen blander sig med falske bombealarmer – senest mod Paris’ travle Gare de l’Est-togstation fredag morgen – og paranoide reaktioner på trafikuheld, mens især et spørgsmål trænger sig på: Er der en sammenhæng mellem de mange politioperationer flere steder på kontinentet, og står vi over for truslen fra et paneuropæisk islamistnetværk, der er langt mere velorganiseret end hidtil antaget?

Den belgiske forbindelse

De officielle forklaringer i forbindelse med det seneste halvandet døgns hektiske og til tider dramatiske aktivitet giver ikke noget entydigt svar.

Fredagens anholdelser af 12 personer flere steder i den franske hovedstadsregion skete i forbindelse med efterforskningen af Amédy Coulibaly – den »tredje« parisiske terrorist, som i dagene efter Kouachi-brødrenes massakre på Charlie Hebdo 7. januar myrdede først en kvindelig politibetjent og herefter fire af sine jødiske gidsler, inden han selv blev dræbt. De anholdte mistænkes for at have hjulpet med logi og transport samt med at anskaffe våben.

Netop Coulibalys bestræbelser på at forsyne sig med våben er et blandt flere elementer i efterforskningen af attentaterne i Paris, som peger ud over Frankrigs grænser. Onsdag meldte en belgisk våbenhandler sig selv til politiet og fortalte, at han havde solgt den franske jihadist en Tokarev-pistol. Også Kouachi-brødrene menes at have købt deres arsenal i Bruxelles.

Om Paris-terroristernes forbindelser i det nordlige naboland også omfatter jihadist-netværk, kan imidlertid hverken be- eller afkræftes efter de belgiske myndigheders noget kryptiske redegørelse for torsdag aftens dramatiske begivenheder.

Nært forestående angreb afværget

Ifølge den offentlige anklager forhindrede belgiske specialstyrker med hele 12 koordinerede aktioner et snarligt terrorangreb, der havde politiet som mål, og optrævlede dermed en terrorcelle, hvor flere af medlemmerne er jihadister med »hellig« krigserfaring i Syrien.

»Gruppen ønskede at dræbe politifolk på gaden og på politistationer,« sagde Eric van der Sypt, der er talsmand for den offentlige anklager, på et pressemøde fredag.

De to hovedmistænkte, der holdt til i byen Verviers, åbnede ild og blev ved med at skyde mod politiets specialstyrker. De to mistænkte blev dræbt, mens en tredje person, som erklærer sig uskyldig, blev anholdt i den lille by i det østlige Belgien. Ifølge Eric van der Sypt var konkrete terrorplaner nært forestående, og ud over fire Kalashnikov-automatgeværer fandt politiet ammunition, materialer til bomber, politiuniformer, falske id-papirer samt kommunikationsudstyr.

De øvrige aktioner foregik alle i og omkring hovedstaden Bruxelles, og i alt 13 blev anholdt, mens yderligere to med forbindelse til gruppen blev anholdt i Frankrig. Eric van der Sypt fortalte, at Belgien har haft kontakt til andre landes efterretningstjenester, men at gruppen kun havde terrorplaner for Belgien. Der er ikke fundet tegn på en forbindelse til sidste uges terrorangreb i Paris.

»Efterforskningen begyndte for nogle uger siden – før terrorangrebet i Paris,« konstaterede van der Sypt kort uden at ville komme det nærmere.

De franske myndigheder har dog hjulpet Belgien i arbejdet, og Belgiens premierminister, Charles Michel, takkede på et pressemøde fredag både Frankrig for »teknisk støtte til operationerne« samt belgisk efterretningstjeneste og politi for indsatsen.

»Jeg vil gerne takke og lykønske alle efterretningstjenesterne, politiet og retsvæsenet, der har samarbejdet for at forpurre det overhængende angreb,« sagde Michel.

150 soldater sat ind

Trusselsniveauet i Belgien er hævet til tre på en skala, der går til fire, men Charles Michel understreger, at man ud over det afværgede angreb »ikke har kendskab til konkrete og specifikke trusler, men ønsker at være forsigtig«. For en sikkerheds skyld er 150 soldater udkommanderet til at passe ekstra på politistationer flere steder i Belgien, ligesom de store jødiske skoler holdt lukket i Belgien fredag.

Charles Michel brugte også pressemødet til at præsentere 12 nye forslag i kampen mod terrorisme – en terrorpakke, som regeringen allerede barslede med i sit regeringsgrundlag i efteråret. Blandt andet vil regeringen udvide mulighederne for at fratage terrorister deres belgiske statsborgerskab, hvis de har dobbelt statsborgerskab.

I maj sidste år blev Belgien ramt af et terrorangreb på det jødiske museum i Bruxelles, hvor fire personer blev dræbt. En fransk statsborger, der menes at have kæmpet for Islamisk Stat i Syrien, er arresteret for den forbrydelse.

Belgien er det land i Europa, der vurderes at have flest af de såkaldte »syrienkrigere« i forhold til landets indbyggertal. I forvejen er den hidtil største terrorsag ved domstolene i Belgien i gang. Her står 46 personer anklaget for at sende krigere til Syrien samt for at opildne til had og vold. Men de belgiske myndigheder har endnu ikke kommenteret, om der er en forbindelse til det netværk.

Politiaktion i Berlin

Også i den tyske hovedstad var sikkerhedsstyrkerne fredag morgen i aktion, da 250 betjente ransagede lejligheder i flere berlinske bydele og arresterede to formodede IS-støtter. De to mænd på 41 og 43 år er ifølge anklagemyndigheden del af en salafistisk gruppe og skal have radikaliseret unge muslimer, rekrutteret dem til kamp i Syrien og udstyret dem med penge, flybilletter og nattesynsudstyr. De anklages for at forberede »en alvorlig statstruende voldshandling« i Syrien. Der er ingen formodning om terrorplaner i Tyskland og ingen sammenhæng til angrebet i Frankrig, oplyser politiet til tyske medier.

Den yngste af de to betegner sig selv som »emir« og beskyldes for at have radikaliseret mindst 30 i bydelen Tiergarten til kamp mod de »vantro« regeringsstyrker i den syriske borgerkrig.

En stærkt voksende salafistscene og ikke mindst 140 til 180 hjemvendte krigere fra Syrien og Irak har længe gjort de tyske myndigheder nervøse. Efter angrebet i Frankrig har politiet flere gange været i aktion. Torsdag kom det frem, at politiet i den midttyske bilby Wolfsburg har arresteret en ung tysker, der mistænkes for at have tilsluttet sig IS. Tabloidavisen Bild skriver, at det drejer sig om en 26-årig, der pludselig blev radikaliseret for tre år siden og sidste år trænede med våben og sprængstoffer sammen med IS, før han vendte hjem til Wolfsburg tæt overvåget af efterretningstjenesten. Ifølge Bild hører han til en gruppe på 40 personer. Den største kendte gruppe syrienkrigere findes længere vestpå i industribyen Dinslaken i Nordrhein-Westfalen. Sidste weekend blev en 24-årig tysker arresteret mistænkt for at have tilsluttet sig IS i Syrien i 2013. Ifølge avisen Frankfurter Allgemeine er tre andre islamister fra Dinslaken blevet dræbt i Syrien og Irak.

Ifølge terroreksperten Peter Neumann fra London University er terrorfaren i Tyskland lige så stor som i andre dele af Vesteuropa og højere, end den har været i ti år.

Spansk bekymring

I den anden ende af kontinentet, i Spanien, er ingen endnu blevet arresteret i kølvandet på Paris-attentaterne. Men det er formentlig blot et spørgsmål om tid efter fundet af beviser for, at Amédy Coulibaly opholdt sig i Madrid i dagene omkring nytår.

Coulibaly ankom til den spanske hovedstad 31. december i selskab med sin kone, Hayat Boumeddienne og et andet ægtepar. De sidstnævnte blev sat på et fly til Istanbul, hvorfra rejsen fortsatte til Syrien. Men Coulibaly tog sandsynligvis ikke direkte tilbage til Paris efter at have bragt konen i sikkerhed. Den franske jihadist afleverede først sin udlejningsbil 6. januar. Og hvis han de mellemliggende dage opholdt sig i Madrid, har han efter al sandsynlig været indkvarteret hos lokale meningsfæller i en celle, hvis eksistens var ukendt for spansk politi.

Betyder det, at et internationalt netværk står bag Paris-attentaterne? Indicierne er endnu svage. Men de europæiske lande bør tage fat på et andet fælles problem, påpeger Simon Palombi, der er sikkerhedsrådgiver ved tænketanken Chatham House:

»Det mest bekymrende ved det, vi har set i Paris og Belgien, er adgangen til våben kontrolleret af organiserede kriminelle grupper, som tidligere nægtede at sælge våben til jihadister. Så spørgsmålet er, om adgangen til disse våben er blevet nemmere. Det bør diskussionen koncentrere sig om.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.