Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Eurolandene viser ingen gældsnåde til Grækenland

Det bliver mere end svært for Grækenlands kommende premierminister Alexis Tsipras at få EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond (IMF) med på en eftergivelse af græsk gæld.

BRUXELLES: Det er med et fast håndtryk og en klar afvisning af gældseftergivelse, at eurolandene rækker hånden ud til den kommende græske regering.

Meldingen fra Den Europæiske Centralbank lyder, at det slet ikke er muligt, mens formanden for eurogruppen, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, siger forud for mandagens møde mellem eurolandenes finansministre, at der ikke er megen støtte til at eftergive græsk gæld.

»Vi har allerede gjort meget for at lette gældspresset ved at sænke renteniveauet og tillade længere tilbagebetalingstid. Men jeg tror ikke, at der er særlig stor støtte til at nedskrive gælden nominelt (gældseftergivelse, red.) i eurozonen,« lyder beskeden fra Jeroen Dijsselbloem.

De samlede redningslån til Grækenland fra EU, ECB og IMF er løbet op i så meget som 240 milliarder euro (knap 1.800 milliarder kroner) med et relativt lavt renteniveau på 2,6 procent i gennemsnit. Og Dijsselbloem er åben for yderligere forhandlinger, der kan hjælpe grækerne, men altså ikke ved en decideret gældseftergivelse, som Tsipras er gået til valg på i Grækenland.

»Først vil jeg sige tillykke med en klar valgsejr. Vi er klar til at arbejde sammen med dem, som vi altid har arbejdet sammen med den tidligere græske regering. Vi har hele tiden sagt, at vi fortsætter med at arbejde sammen med dem, hvis Grækenland holder sig til det, som vi har aftalt med dem. Muligheden for yderligere forlængelse (af gældens løbetid, red.) vil vi diskutere med den græske regering, men det skal selvfølgelig være et ønske fra dem,« siger den hollandske finansminister.

Den græske gæld er på hele 175 procent af bruttonationalproduktet, men fordi renteniveauet på redningslånene er beskedent, er selve renteudgifterne “kun” på 4,3 procent af bruttonationalproduktet, ifølge en frisk opgørelse fra tænketanken Bruegel. Det er relativt lavere renteudgifter, end Italien og Portugal har.

Jeroen Dijsselbloem understreger, at medlemskabet af euroen kræver, at man lever op til de indgåede aftaler. Det er netop den uhyre upopulære hestekur fra EU, ECB og IMF - til sammen kaldet “trojkaen” - som Tsipras vil gøre op med. Ifølge den kommende græske premierminister har hestekuren sendt Grækenland gennem seks års recession og givet en voldsom arbejdsløshed over 25 procent.

Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble siger ved ankomsten til eurogruppemødet, at man må afvente, hvad den kommende græske regering beslutter, men understreger, at strukturelle reformer er det eneste rigtige, som Tyskland har bevist, og som ifølge den tyske finansminister også begynder at give resultater i Grækenland. Wolfgang Schäuble har flere gange afvist at eftergive noget af den græske gæld, og han understreger, at EU allerede har gjort meget for at hjælpe Grækenland med redningslånene.

EUs franske økonomikommissær, Pierre Moscovici, siger, at EU fortsat er klar til at hjælpe Grækenland med at blive en stærkere økonomi, men gentager også, at Grækenland skal overholde de aftaler, der er indgået.

Tidligere mandag sagde det franske medlem af Den Europæiske Centralbanks ledelse, Benoît Cœuré, at det slet ikke er juridisk muligt for ECB at eftergive græsk gæld ved en nominel nedskrivning af gældens værdi.

Allerede til februar skal Grækenland på den ene side og EU, ECB og IMF på den anden side blive enige om, hvad der skal til, for at Grækenland kan få den sidste bid af den enorme redningspakke udbetalt. Og til marts skal Grækenland tilbagebetale en bid af lånene, men Tsipras har foreløbigt lovet, at Grækenland vil betale. Den store klump af tilbagebetalingen skal efter planen dog begynde til juli, og parterne skal derfor senest have en aftale på plads om det videre samarbejde inden sommeren.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.