Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Euforien på Asiens aktiemarkeder er forduftet

Pessimismen er tilbage på de globale aktiemarkeder. Nu venter alle på udmeldinger fra USA's forbundsbank.

Tokyo: Den negative stemning og nervøsiteten for den globale økonomi er vendt tilbage hos investorerne på de asiatiske børser.

Tirsdag falder indeksene på alle store aktiemarkeder i regionen. I Tokyo ligger Nikkei-indekset over to procent lavere, og kurserne falder også i Hongkong, Kina og Sydkorea.

Dermed genoptages tendensen fra de første tre uger af januar, hvor de globale aktiemarkeder har fået en elendig start på året med kraftigt faldende kurser.

Den nye nedtur kommer efter nogle dage med stigende kurser.

Udtalelser fra Den Europæiske Centralbank om yderligere tiltag for at styrke væksten i eurozonen fik torsdag lokket køberne frem på de europæiske aktiemarkeder.

Spekulationer om tilsvarende indgreb fra den japanske centralbank havde samme effekt på børsen i Tokyo mandag.

Allerede mandag vendte stemningen dog i både Europa og USA, hvor kurserne igen faldt. Finanseksperter peger på olien som årsag.

- Lige nu kan du forudse retningen på aktiemarkederne ved at holde øje med, hvordan olie handles, siger Brian Jacobsen, chefstrateg hos investeringsselskabet Wells Fargo Fund Management, til Reuters.

Prisen på råolie faldt mandag med over seks procent, efter at Irak meldte om en rekordhøj produktion af olie. Dermed kommer der endnu mere olie ud på et forvejen overforsynet verdensmarked.

- Faldet er ikke overraskende, siger Daniel Ang, analytiker fra Phillip Futures i Singapore, til AFP.

- Der er et stort overudbud og en ikke særlig imponerende efterspørgsel. Det bliver meget svært at fastholde højere priser, mener han.

Finansmarkederne ser nu frem til denne uges pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank og udtalelser fra Federal Reserves chef, Janet Yellen, onsdag aften dansk tid.

Fredag holder den japanske centralbank ligeledes et pengepolitisk møde.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.