Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU vil undgå druknede bådflygtninge med udvidet søoperation

Torsdag mødes EU-ledere for at diskutere en tipunktsplan, der skal afværge kommende tragedier i Middelhavet. Udadtil signalerer EU enighed, men nationale uoverensstemmelser præger stadig den europæiske asylpolitik.

Under tordagens møde om de akutte problemer med den tiltagende flygtningestrøm over Middelhavet skal de europæiske ledere blandt andet drøfte en fordobling af midlerne til grænsepatruljen Triton og ikke mindst forslaget om en civil-militær operation med beføjelser til at beslaglægge og destruere skibe, som anvendes af menneskesmuglere. På billedet afventer to flygtningebåde den italienske kystvagt ud for Siciliens kyst i forbindelse med en redningsaktion i december.
Under tordagens møde om de akutte problemer med den tiltagende flygtningestrøm over Middelhavet skal de europæiske ledere blandt andet drøfte en fordobling af midlerne til grænsepatruljen Triton og ikke mindst forslaget om en civil-militær operation med beføjelser til at beslaglægge og destruere skibe, som anvendes af menneskesmuglere. På billedet afventer to flygtningebåde den italienske kystvagt ud for Siciliens kyst i forbindelse med en redningsaktion i december.

BERLIN: Når Europas ledere torsdag samles til et hasteindkaldt topmøde om afrikanske bådflygtninge, vil de ifølge den tyske kansler, Angela Merkel, »gøre alt« for at forhindre yderligere tragedier af den art, der i sidste uge kostede omtrent 1.000 mennesker livet.

I mandags mødtes EUs indenrigs- og udenrigsministre i Luxembourg, hvor de blev enige om fremlæggelsen af en tipunktsplan som oplæg til torsdagens møde i Bruxelles. Et af de mest kontroversielle punkter er forslaget om en civil-militær operation med beføjelser til at beslaglægge og destruere skibe, der anvendes af menneskesmuglere til at fragte flygtninge over Middelhavet.

Derudover vil de europæiske ledere diskutere en fordobling af midlerne til grænsepatruljen Triton i Middelhavet.

»At fordoble budgettet og øge ressourcerne til Triton er i første omgang det mest indlysende skridt, men reelt handler det om mandatet, som Triton får. Om man vælger at gøre det til en eftersøgningsmission og ikke blot en grænsepatruljering«, siger EU-analytikeren Vincenzo Scarpetta fra den uafhængige tænketank Open Europe. Ifølge Scarpetta er der imidlertid ikke noget i EUs tipunktsplan, der tyder på, at Triton skal udvides til en decideret eftersøgningsmission i stil med det nu indstillede Mare Nostrum-program.

»Triton har ikke virket«

Efter Lampedusa-ulykken i oktober 2013, der kostede 366 afrikanske bådflygtninge livet, iværksatte EU redningsprogrammet Mare Nostrum med henblik på at komme nødstedte flygtninge til undsætning i Middelhavet. I november 2014 blev Mare Nostrum efter politisk modstand fra blandt andet Storbritannien imidlertid afløst af det Frontex-sponsorerede redningsprogram Triton, der varetages af 17 EU-lande med et mindre budget på godt 2,9 mio. euro om måneden.

I modsætning til Mare Nostrum, der blev varetaget af den italienske flåde med operationel rækkevidde i blandt andet libyske farvande, begrænser Tritons rækkevidde sig til en afstand på godt 48 km ud for den italienske kyststrækning. Indtil videre har Triton opereret med en lille håndfuld fartøjer i form af en enkelt helikopter, to motorbåde, to fly og tre større skibe.

»Triton-mission er anderledes, fordi der kun er tale om en grænsepatrulje. Når det gælder om at redde flygtninge, har Triton ikke virket, men det har heller aldrig været meningen, at Triton skulle være en decideret redningsmission,« siger Vincenzo Scarpetta.

Europæiske uoverensstemmelser

Indtil videre har indstillingen af Mare Nostrum ikke formået at afskrække bådflygtninge fra forsøget på at krydse Middelhavet. Uofficielle vurderinger anslår, at mindst 1.500 mennesker i år er druknet.

Tidligere har både Storbritannien og EU-kommissær Cecilia Malmström udtrykt forbehold over for at styrke EUs redningsindsatser i Middelhavet af frygt for at øge flygtninges incitament til at risikere rejsen over Middelhavet. Efter de seneste begivenheder ytrer den britiske premierminister, David Cameron, nu støtte til en koordineret EU-indsats over for problemet.

Samtidig hersker der også uenighed om fordelingen af asylansøgere blandt EU-landene, hvor særligt lande som Grækenland og Italien er under pres for at håndtere flygtningestrømmene fra Afrika. Indtil videre er der ikke politisk vilje til en tvungen omfordeling af asylansøgere, men ifølge Vincenzo Scarpetta kan man forestille sig en model, hvor enkelte lande bliver enige om en aftale om fordeling af asylansøgere fra Afrika.

Netop de sydeuropæiske lande vil lade høre fra sig på torsdagens møde, vurderer Vincenzo Scarpetta fra Open Europe. »Italien, Spanien, Grækenland og Malta vil presse hårdt på for at få yderligere assistance. Både med hensyn til selve redningsaktionerne, men også med hensyn til behandling af procedurerne, når asylansøgerne skal interviewes efter at være blevet reddet i land.«

Danmark er afvisende over for en omfordeling af flygtningene, så Danmark skal modtage flere. Spørgsmålet om hjælpeaktioner afhænger af udfaldet af torsdagens møde.

»Vi ser generelt positivt på at afhjælpe situationen i Middelhavet. Men vi er nødt til at vente på konkrete anmodninger, vi kan tage stilling til,« lød det i går til BNB fra justitsminister Mette Frederiksen (S).

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.