Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU vil tredoble budgettet for migration og ydre grænser

Liberal leder vil trække medlemslandene for retten, hvis de ikke når til enighed om asylreform sidst i juni.

Større udfordringer kræver større ressourcer, siger EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, der vil tredoble budgettet til at bremse illegal migration og styrke kontrollen med de ydre grænser. John Thys/arkiv/Ritzau Scanpix
Større udfordringer kræver større ressourcer, siger EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, der vil tredoble budgettet til at bremse illegal migration og styrke kontrollen med de ydre grænser. John Thys/arkiv/Ritzau Scanpix

EU skal næsten tredoble sit budget til at bremse illegal migration og styrke kontrollen ved de ydre grænser i det næste langtidsbudget.

Det foreslår EU-Kommissionen tirsdag som led i den byge af forslag til udmøntning af pengene i langtidsbudgettet, der skal gælde fra 2021 til 2027.

EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, siger, at bedre styr på de ydre grænse og migration også vil stå højt på dagsordenen de kommende år.

»Større udfordringer kræver større ressourcer,« siger Avramopoulos.

»Derfor foreslår vi næsten at tredoble budgettet på det område,« siger han.

I det nuværende langtidsbudget er der sat 13 milliarder euro af til migration og grænser. Det svarer til 97 milliarder kroner.

I det næste budget skal der sættes 34,9 milliarder euro af, foreslår kommissionen. Det svarer til godt 260 milliarder kroner.

Der skal ifølge udspillet oprettes en ny fond til støtte for bedre grænsekontrol, og der skal hyres et stående korps på 10.000 ekstra EU-grænsevagter.

Fonden skal også hjælpe med at finansiere udstyr til brug for bedre grænsekontrol.

Pengene skal også bruges som led i bestræbelserne på at bremse og sende økonomiske migranter retur.

»Vi er nødt til at være forberedt,« siger Avramopoulos.

»Vi har ikke råd til en gentagelse af 2015. Hverken politisk eller økonomisk,« siger han.

2015 var året, hvor over en million asylansøgere ankom til EU i et pres, der skabte både kaos og dyb politisk splittelse.

Det voldsomme pres på alle systemer fik også den såkaldte Dublin-forordning til at bryde sammen.

Den er kernen i asylsystemet og fastslår, at en asylansøgning skal behandles i første ankomstland.

EU's stats- og regeringschefer skal efter planen enes om en reform af Dublin-reglerne på et topmøde i Bruxelles sidst i juni.

Foreløbig tyder intet på, at det vil ske. Alting strander på den bitre strid om tvungen omfordeling af flygtninge i Europa.

I en debat i Europa-Parlamentet tirsdag opfordrede et bredt flertal EU-lederne til at blive enige om en reform.

Lederen af parlamentets liberale gruppe, Guy Verhofstadt, vil trække medlemslandene for EU-Domstolen, hvis de ikke når til enighed senere på måneden.

Han mener, at manglende handling vil være en overtrædelse af EU-traktatens artikel 265.

Den artikel giver mulighed for at trække en EU-institution for retten for passivitet, hvis institutionen undlader at træffe en afgørelse, selv om den er blevet opfordret til det.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.