Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU vedtager sanktioner mod top-venezuelanere

Indrejseforbud og indefrysning af midler er blandt de sanktioner, som EU har pålagt syv ledende embedsmænd.

Venezuelas indenrigs- og justitsminister Gustavo Gonzalez er en af de syv venezuelanske topfolk, der har fået pålagt sanktioner af EU's udenrigsministre.
Venezuelas indenrigs- og justitsminister Gustavo Gonzalez er en af de syv venezuelanske topfolk, der har fået pålagt sanktioner af EU's udenrigsministre.

EU's udenrigsministre har mandag indført indrejseforbud og indefrysning af midler for syv ledende venezuelanske embedsmænd.

Det blev besluttet, da landenes ministre mandag var samlet til et møde i Bruxelles.

Sanktionerne er en reaktion på manglende respekt for demokrati og for krænkelse af menneskerettigheder i Venezuela.

Beslutningen er truffet, da den politiske, sociale og økonomiske situation i landet fortsætter med at forværres, påpeger ministrene.

Blandt de syv, der får indefrosset deres midler, er blandt andre landets indenrigsminister og højesteretspræsident.

Tiltagene træder i kraft med det samme.

De kommer i kølvandet på sanktioner, der blev indført i november sidste år for at lægge pres på præsident Nicolas Maduro og hans styre.

Her indførte EU en våbenembargo og et forbud mod salg af udstyr, der kan bruges til undertrykkelse af befolkningen i det sydamerikanske land.

De sanktioner blev besluttet, efter at Maduros socialistparti havde erklæret sig som vinder af et regionalvalg.

Men meningsmålinger havde på forhånd tydet på en klar sejr til oppositionen, der nægter at anerkende valgresultatet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.