Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU: Uret tikker, Grækenland

EU-Kommissionen kritiserer Grækenland for mangelfuld identifikation og registrering af migranter.

Bruxelles: Grækenland har alvorligt overtrådt sine forpligtelser med at kontrollere Schengen-områdets ydre grænser, mener EU-Kommissionen.

De græske myndigheder har nu tre måneder til at rette op på sagerne, siger EU-Kommissionens næstformand, Valdis Dombrovskis, onsdag efter kommissionens ugentlige møde.

- Den foreløbige rapport konkluderer, at Grækenland alvorligt har forsømt sine forpligtelser, og at der er alvorlige mangler i udførelsen af den ydre grænsekontrol, siger Dombrovskis.

EU-Kommissionens advarsel er et skridt på vejen frem mod en beslutning, der tillader Schengen-lande at forlænge deres midlertidige grænsekontroller med op til to år, mens EU-landene fortsat kæmper for at få styr på flygtninge- og migrationskrisen.

Mange medlemslande har siden efteråret indført midlertidige grænsekontroller, og dem er der en tidsbegrænsning på.

Det gælder blandt andet den tyske grænsekontrol mod Østrig, der står til at udløbe i maj.

Enten skal grænsekontrollen ophæves til den tid, eller også skal nye paragraffer i Schengen-reglerne tages i brug, hvis vurderingen er, at problemerne ved grænsen stadig er så store, at kontrollen skal fortsætte.

Her er "alvorlige mangler" ved Schengen-områdets ydre grænser det kodeord, der i givet fald kan bane vejen for at bruge Schengen-aftalens artikel 26 til at forlænge kontrollerne ved de indre Schengen-grænser i op til to år.

Danmark indførte midlertidig grænsekontrol til Tyskland 4. januar, efter at Sverige samme dag havde indført kontrol mod Danmark.

Grækenland får blandt andet kritik for mangelfuld identifikation, registrering af migranter og hjemsendelse af ulovlige migranter.

EU-Kommissionens vurdering bygger på et evalueringsbesøg i Grækenland i november, og selv om de græske myndigheder siden da har optrappet indsatsen, er den stadig ikke god nok, advarer EU-Kommissionen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.