Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU understøtter Middelhavets menneskesmuglere

Menneskesmuglerne spinder guld på EUs, Italiens og nødhjælps- organisationernes redningsaktioner i Middelhavet, fastslår Det Europæiske Grænseagentur. Men så længe EU ikke har fundet lovlige og sikre adgangsveje til Europa, er vi nødt til at redde liv, lyder det fra Læger uden Grænser.

Mange skibe stævner som dette propfulde af migranter ud fra Libyen i håbet om at blive samlet op af enten den italienske kystvagt eller nødhjælpsorganistationer.
Mange skibe stævner som dette propfulde af migranter ud fra Libyen i håbet om at blive samlet op af enten den italienske kystvagt eller nødhjælpsorganistationer.

Hvis strømmen af migranter og flygtninge fra Afrika skal bremses, må vi undergrave menneskesmuglernes forretningsmodel.

Sådan har det igen og igen lydt fra EU-landenes regeringer – senest da de mødtes til topmøde i Malta tidligere på måneden.

Men indtil videre gør EU faktisk det modsatte, og det samme gælder de ikke-statslige organisationer såsom Læger uden Grænser og Røde Kors, der gennemfører eftersøgnings- og redningsaktioner i havet mellem Europa og Afrika.

Det fastslår Det Europæiske Grænseagentur, Frontex.

»Farlige overfarter i usødygtige og overfyldte både organiseres med det hovedformål at blive opdaget af fartøjer fra EUNAVFOR Med (EUs operation i Middelhavet, red.), Frontex og ikke-statslige organisationer,« skriver Frontex i en ny rapport, »Risk Analysis for 2017«.

»Tilsyneladende hjælper alle parter involveret i SAR-operationer (eftersøgning- og redningsoperationer, red.) i det centrale Middelhav utilsigtet de kriminelle med at nå deres mål med lave omkostninger og styrker derved deres forretningsmodel ved at øge chancerne for succes. Migranter og flygtninge – opmuntret af historierne fra dem, der har gjort det med succes – forsøger den farlige overfart, da de er klar over den humanitære bistand og er afhængige af den for at nå frem til EU,« hedder det videre i rapporten.

Og det er en ganske lukrativ forretning, som EU-myndigheder og de humanitære organisationer uforvarende er med til at understøtte: Alene Italien modtog sidste år omkring 182.000 migranter og flygtninge, som hver betaler menneskesmuglerne flere tusinde euro eller dollar for at blive smuglet over Middelhavet.

Det gør det ikke bedre, at det blandt andre er militante islamister i Libyen, der tjener gode penge på Middelhavsruten, og direktøren i Frontex, Det Europæiske Grænseagentur, forsøger da heller ikke at skjule EUs problem.

Det er et »trist paradoks«, erkender Fabrice Leggeri. Og – kan det tilføjes – paradokset udstiller, at det først og fremmest er retorik, når EUs regeringer igen og igen højtideligt erklærer, at de skruer op for overvågningen og kampen mod menneskesmugling på Middelhavet.

Det skete blandt andet på et NATO-topmøde sidste sommer, da det blev besluttet at indsætte krigsskibe under en operation kaldet Sea Guardian og samarbejde tæt med EUs »Operation Sophia« i den centrale del af Middel-havet. Men jo flere fartøjer i vandene mellem Nordafrika og Europa desto større chancer har migranterne og flygtningene for at blive samlet op. Det hænger ikke mindst sammen med den internationale søfartskonvention om at komme skibbrudne til undsætning, og da det ikke er muligt at sende dem tilbage til Libyen, sejles migranter og flygtninge i titusindvis til Italien.

Menneskesmuglerne er i den grad afhængige af denne konvention og udnytter den som en »klar taktisk fordel«, skriver Frontex.

»Dette er ikke en ny strategi, men omfanget af problemet er alarmerende,« understreger rapporten.

NGOerne redder flest

Frem til sidste sommer blev migranterne og flygtningene først og fremmest samlet op af de italienske myndigheder og fartøjer fra forskellige EU-indsatser. Det skete ofte efter et opkald fra en satellittelefon fra de overfyldte både til de italienske redningsmyndigheder i Rom – Maritime Rescue Coordination Centre (MRCC) – som derefter iværksatte en redningsaktion.

Nummeret til MRCC i Rom havde migranterne og flygtningene fået af menneskesmuglerne, skriver Frontex i rapporten, der noterer sig, at nødhjælpsorganisationerne –NGOerne – fra og med juni sidste år overtog rollen som de primære livreddere.

Indtil da havde NGOerne kun været involveret i knap fem procent af redningsindsatserne, men i juni begyndte den centrale redningstjeneste i Rom at modtage markant færre opkald, og nødhjælpsorganisationerne kom til at stå for mere end 40 procent af samtlige hændelser, skriver Frontex.

»Siden juni 2016 er et betydeligt antal både blevet opdaget eller reddet af NGO-fartøjer uden forudgående nødopkald og uden officiel information om redningsstedet. NGOernes tilstedeværelse og aktiviteter tæt på og ind-imellem inden for Libyens 12-milegrænse blev næsten fordoblet sammenlignet med året forinden,« påpeger Frontex, der opfordrer NGOerne og alle andre involverede til at øge koordineringen.

Formålet hermed er ikke bare at nedbringe antallet, der drukner – anslået 4.579 personer i 2016. Koordineringen skal også forebygge, at redningsaktioner tæt på libysk territorialfarvand giver menneskesmuglerne og deres kunder endnu mere mod på at tage turen, mener agenturet.

Vi er læger

Men vi koordinerer allerede vore operationer, lyder meldingen fra Læger Uden Grænser (MSF), der har indsat flere redningsfartøjer i den centrale del af Middelhavet.

»Alle vore redningsaktioner gennemføres allerede i dag i tæt koordination med myndighederne i Rom, som fortæller os, hvordan og hvornår vi skal reagere og anviser os en ledig havn på Sicilien eller i det sydlige Italien,« understreger Aurelie Ponthieu, der er organisationens humanitære specialist i migrations-spørgsmål, over for Berlingske.

»Men når det er sagt,« tilføjer Aurelie Ponthieu, »så er vi læger, ikke politifolk, og bare fordi vi er til stede i det centrale Middelhav side om side med militære aktører, betyder det ikke, at vi skal påtage os noget af deres ansvar for »grænsekontrol«. Vi er på Middelhavet for at redde liv og uden anden dagsorden. Det faktum, at alle eftersøgnings- og redningsfartøjer, både private og militære, bevidst opererer tæt på den libyske kyst og det faktum, at humanitære organisationer som MSF nægter at påtage sig rollen som grænsevagt, betyder ikke, at vi støtter smuglernes grusomme regime.«

Ifølge Læger uden Grænser skal EU finde et »realistisk alternativ« til menneskesmuglernes dødsensfarlige sejladser.

»Der er brug for, at EU øjeblikkeligt tilbyder sikre og lovlige kanaler for folk, der søger asyl, og skaber legale veje for migration,« fastslår organisationen, og det er Frontex – EU-landenes eget grænseagentur – enig i. Eller rettere næsten enig i.

Ifølge Frontex kræver udfordringen »mere bæredygtige politikker og tiltag i de afrikanske lande, hvor migranterne kommer fra og i de lande, især Libyen, der fungerer som transitlande«. Og disse tiltag skal »skabe sikrere og mere legale veje for flygtninge og reducere strømmen af migranter mod EU«.

»Konklusionen er, at eftersøgnings- og redningsoperationerne vil fortsætte, så længe der er en migrationskrise i det centrale Middelhav – ikke kun fordi de relaterer sig til internationale legale forpligtelser, men også fordi de har rod i europæiske værdier,« fastslår Frontex i den nye rapport.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.