Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-topjurist lægger op til at åbne ny asylrute fra Syrien

EU-Domstolens rådgiver mener, at forfulgte syrere skal kunne få visum for at komme til EU og søge asyl.

Luxembourg. EU-Domstolens generaladvokat anbefaler at give medhold til et syrisk par, der sidste år henvendte sig på Belgiens ambassade i Libanon og søgte visum alene med det formål at rejse til Belgien og søge asyl der.

Hvis domstolen følger den italienske generaladvokat Paolo Mengozzis anbefaling, må det formodes at kunne få store konsekvenser for det europæiske asylsystem.

Det syriske par og deres tre børn rejste i oktober sidste år fra deres hjem i den krigshærgede by Aleppo til Beirut i Libanon, hvor de afleverede deres visumansøgning. Derefter rejste de hjem til Aleppo igen.

Parret sagde blandt andet, at de frygter tortur og umenneskelig behandling i Syrien. Den ene af dem hævder at have været bortført af en væbnet gruppe og blevet udsat for tortur, inden han blev købt fri.

De belgiske udlændingemyndigheder afviste at give familien visum.

Begrundelsen var blandt andet, at syrerne tydeligvis havde i sinde at blive i Belgien mere end de 90 dage, et visum gælder.

Desuden argumenterede den belgiske stat for, at EU-lande ikke er forpligtet til at lukke alle ind, som mener at være i en katastrofesituation.

Det syriske par appellerede afgørelsen til det belgiske asyl- og immigrationsråd. Appelinstansen har spurgt EU-Domstolen til råds om, hvordan den skal tolke sagen i henhold til EU's visumregler og EU's charter for grundlæggende rettigheder.

Ifølge generaladvokatens tolkning er EU-lande forpligtet til at udstede visum af humanitære grunde i en situation, hvor der er alvorlig fare for brud på charterets artikel 4, der skal beskytte mod tortur.

Det gør ifølge domstolens rådgiver ingen forskel, at visumansøgerne ikke på forhånd har forbindelse til det land, de søger visum til.

Generaladvokatens anbefaling er ikke bindende for domstolen. Men domstolens afgørelser falder ofte på linje med anbefalingen.

EU-Domstolen ventes at afsige dom i løbet af kort tid, da sagen behandles under en særlig hasteprocedure.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.