Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU smækker døren i: Briterne må ikke forhandle handelsaftaler

Briterne får ikke lov til at indgå deres egen frihandelsaftale med Norge, så længe de er medlem af EU.

Storbritannien må ikke lave selvstændige frihandelsaftaler, mens de er medlem af EU. Det fastslår EU-kommisionen. EPA/HAYOUNG JEON
Storbritannien må ikke lave selvstændige frihandelsaftaler, mens de er medlem af EU. Det fastslår EU-kommisionen. EPA/HAYOUNG JEON

Det er kun EU-kommissionen, der kan forhandle frihandelsaftaler på vegne af EUs medlemslande. Derfor har EU været irriterede over, at Storbritannien har forsøgt at indlede dialog med blandt andre Norge og USA om, hvordan en handelsaftale kunne se ud efter Brexit. Det skriver det norske nyhedsbureau, NTB, ifølge hegnar.no.

Norges statsminister, Erna Solberg, siger til NTB, at Norge accepterer forbuddet. Det betyder, at der ikke vil være en aftale mellem Norge og Storbritannien, den dag Brexit træder i kraft.

Budskabet fra EU-kommissionen er, at briterne ikke kan forhandle selvstændige frihandelsaftaler, så længe de er medlem af unionen. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være en dialog, mener den norske europaminister, Frank Bakke-Jensen.

»Det er ikke muligt at starte rene forhandlinger. Men det betyder jo ikke, at man ikke snakker sammen,« siger han.

Forbuddet får ikke nødvendigvis afgørende konkret betydning, mener professor i europaret Halvard Haukeland Frederiksen.

»Aftalen kan ikke være underskrevet. Men den kan være mere eller mindre klar til at blive underskrevet,« siger han.

I sidste uge kom det frem, at EUs udpegede Brexit-forhandler, Michel Barnier, kræver 418 milliarder kroner i skilsmissesum fra briterne.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.