Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-præsident ser Donald Trump som ny trussel mod EU

De udfordringer, EU står over for, er de farligste, siden Rom-traktaten blev lavet, mener EU-præsident.

USA's nye præsident, Donald Trump, er med sine "bekymrende udtalelser" med til at gøre EU's fremtid "højst uforudsigelig". Det mener EU-præsident Donald Tusk.
USA's nye præsident, Donald Trump, er med sine "bekymrende udtalelser" med til at gøre EU's fremtid "højst uforudsigelig". Det mener EU-præsident Donald Tusk.

USA's nye præsident, Donald Trump, er med sine "bekymrende udtalelser" med til at gøre EU's fremtid "højst uforudsigelig".

Det skriver EU-præsident Donald Tusk tirsdag i et brev til stats- og regeringscheferne for de 27 EU-lande, der bliver i samarbejdet efter den britiske exit.

- De udfordringer, vi lige nu står over for i Den Europæiske Union, er mere farlige end på noget andet tidspunkt, siden Rom-traktaten blev underskrevet, skriver Donald Tusk.

Han peger på truslerne fra et stadigt mere "selvhævdende Kina" og "Ruslands aggressive politik over for Ukraine og sine naboer" som nogle af de store trusler.

Krig, terror og anarki i Mellemøsten og Afrika, hvor radikal islam spiller en afgørende rolle, er også blandt de store trusler, som EU-præsidenten nævner.

Og det samme er "bekymrende udtalelser" fra Trump og hans nye amerikanske regering.

Det gør alt sammen fremtiden "højst uforudsigelig", skriver Tusk i brevet, der er oplæg til diskussion om EU's fremtid på et topmøde på Malta på fredag.

- Især forandringen i Washington stiller Den Europæiske Union i en svær situation: Med den nye administration, der synes at sætte spørgsmålstegn ved de sidste 70 års amerikanske udenrigspolitik, skriver Donald Tusk.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.