Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-præsident holder stadig unionens dør åben for briterne

EU's hjerter er stadig åbne for briterne, siger Donald Tusk under en debat om Storbritanniens EU-exit.

EU-præsident Donald Tusk er på talerstolen ved EU-Parlamentets første plenarforsamling i det nye år, hvor brexit er på dagsordenen. Reuters/Vincent Kessler
EU-præsident Donald Tusk er på talerstolen ved EU-Parlamentets første plenarforsamling i det nye år, hvor brexit er på dagsordenen. Reuters/Vincent Kessler

Strasbourg. Hvis briterne vil ud af EU, kommer det til at ske. Men ændrer de holdning, står EU klar til tage imod.

Det siger EU-præsident Donald Tusk under en tale ved EU-Parlamentets månedlige samling i Strasbourg tirsdag.

- Hvis den britiske regering holder fast i sin beslutning om at forlade EU, bliver brexit en realitet med alle sine negative konsekvenser i marts næste år, medmindre der sker en ændring i hjertet på vores britiske venner.

- Her på kontinentet har vi ikke ændret mening. Vores hjerter er stadig åbne overfor jer, siger Tusk.

Udtalelsen kommer kort tid efter, at der har været sat spørgsmålstegn ved, om briterne skulle have endnu en folkeafstemning om deres medlemskab.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, har tidligere afvist at udskrive en ny afstemning.

I Strasbourg bakker EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, op om præsidentens udtalelse.

- Tusk sagde lidt om brexit. Blandt andet, at vores dør, som før, står åben. Det håber jeg ikke, at man overhører i London, siger han.

EU's stats- og regeringsledere blev 15. december enige om, at der var opnået tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne om briternes EU-exit.

Det betyder, at det er muligt at gå videre til anden fase af forhandlingerne om skilsmissen, der handler om fremtidens forhold.

Fremskridtene handler om tre punkter. Den økonomiske slutopgørelse, EU-borgernes fremtid i Storbritannien og grænsen mellem Irland og Nordirland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.