Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-præsident håber, at Storbritannien dropper Brexit

Donald Tusk håber, at Brexit forsvinder sammen med de britiske ministre, der har forladt deres poster. Flere kommentatorer mener, at udenrigsminister Boris Johnsons afgang er et led i magtkamp.

Donald Tusk (th.) håber stadig, at Brexit ikke bliver til noget.
Donald Tusk (th.) håber stadig, at Brexit ikke bliver til noget.

Inden for et døgn har den britiske premierminister Theresa May mistet to af sine ministre, udenrigsminister Boris Johnason og Brexit-minister David Davis, som begge er gået i utilfredshed med hendes - i deres øjne bløde - forhandlingskurs i Brexit-forhandlingerne.

Det får nu EU-præsident, Donald Tusk, til at udtrykke et forfængeligt håb om, at Storbritannien opgiver Brexit.

»Politikere kommer og går, men problemerne, som de har skabt for befolkningen, bliver. Jeg kan kun udtrykke skuffelse over, at ideen om #Brexit ikke er forsvundet med Davis og Johnson,« skriver Tusk på Twitter og tilføjer:

»Men... hvem ved?«

Den britiske regeringskrise har skabt opstandelse over hele Europa. Flere kommentatorer vurderer, at udenrigsminsiter Boris Johnsons afgang er et led i en kamp om formandsposten i det konservative parti. Han ønsker at vælte Theresa May, så han selv kan rykke ind i premierministerboligen i Downing Street.

En kamp om magten

Boris Johnsons afgang gøre krisen om Brexit til en krise om lederskabet i det konservative parti, skriver The Guardians kommentator, Martin Kettle.

»David Davis trak sig fra den ene dag til den anden, fordi han er uenig i Mays told- og handelspolitik i forhold til EU. Johnson har nu fulgt ham, fordi han ønsker at blive premierminister. Davis trak sig på grund af et spørgsmål om principper. Johnson trak sig på grund af et spørgsmål om egen-interesse,« skriver Kettle, som også slår fast, at mange er glade for, at Johnson har trukket sig.

»Han har været en andenklasses udenrigsminister,« skriver Kettle, som også slår fast, at et formandsopgør kan blive hårdt for det konservative parti. Spørgsmålet er, om de indædte Brexit-tilhængere har gjort partiet uegnet til at danne regering, skriver han.

Det er en vurdering som også deles af andre.

»Spørgsmålet er, om May kan gennemføre Brexit-forhandlingerne. Der er sat spørgsmålstegn ved regeringens stabilitet, og nu må vi se, hvad der sker. Men selv hvis regeringen må gå af, har vi ikke anden mulighed end at forhandle med denne eller den næste regering,« siger en unavngiven EU-diplomat til The Guardian.

Avisen Die Welts medarbejder, Stefanie Bolzen, skriver, at Boris Johnsons troværdig i forhold til de såkaldte »Brexiteers«, de indædte tilhængere af Brexit i det konservative parti, ville være tabt, hvis han havde støttet Mays Brexit-kurs.

»Med hans tilbagetræden mandag vender Johnson tilbage til de menige medlemmers pladser i parlamentet, og samtidig rykker han helt i front i kampen om den politiske magt i Storbritannien,« skriver Stefanie Bolzen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.