Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-præsident giver May brexit-ultimatum: Der skal senest ske fremskridt inden for få uger

Fremskridt bliver nødt til at ske i begyndelsen af december. Senest, siger Donald Tusk efter møde med May.

Hvis brexit-forhandling skal gå videre til anden fase på det næste topmøde, kræver det flere fremskridt senest i starten af december, siger EU-præsident Tusk.
Hvis brexit-forhandling skal gå videre til anden fase på det næste topmøde, kræver det flere fremskridt senest i starten af december, siger EU-præsident Tusk.

Hvis forhandlingerne om den britiske exit skal gå videre til næste fase på det kommende EU-topmøde i midten af december, skal der senest ske flere fremskridt i begyndelsen af måneden.

Det siger EU-præsident Donald Tusk fredag efter EU's sociale topmøde i Göteborg.

Her har Donald Tusk holdt et bilateralt møde med den britiske premierminister, Theresa May.

Tusk siger, at der er gjort gode fremskridt, når det gælder rettighederne for EU-borgere i Storbritannien efter den britiske exit.

Men der mangler især at ske fremskridt i forhandlingerne om fremtidens grænseforhold i Irland og om den økonomiske afregning.

»Vi bliver nødt til at se mere fremskridt fra den britiske side,« siger Donald Tusk.

»Jeg gjorde det meget klart for premierminister May, at dette fremskridt bliver nødt til at ske i begyndelsen af december. Senest,« siger han.

Ellers kan EU ikke nå at forberede en beslutning til topmødet 14. og 15. december om at indlede forhandlinger om en overgangsordning og om handel, lyder det.

Donald Tusk og Theresa May mødes igen næste fredag »for at bedømme situationen mere detaljeret«.

Men hvis briterne rykker, er de andre 27 EU-lande også klar, lyder det fra Tusk.

De er i fuld gang med at forberede næste fase af forhandlingerne.

Oprindelig var målet, at EU27-landene skulle give grønt lys til at indlede anden etape af exit-forhandlingerne på et topmøde i oktober.

Det glippede.

Nu er målet så, at det kan ske på topmødet i december.

Hvis det også glipper, vil forhandlingerne i første fase fortsætte. Men det vil usikkerheden om, hvordan det hele ender, også gøre.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, advarer ligeledes om, at tiden er ved at være knap.

»Uret tikker,« siger han.

Samtidig fastslår den franske præsident, Emmanuel Macron, at Frankrig på ingen måde vil slække på kravene.

»Vi vil på ingen måde ændre den besluttede proces. Og vi vil ikke indlede forhandlinger om fremtidens forhold, så længe betingelserne i den første fase ikke er opfyldt,« siger han.

Theresa May siger, at hun ser frem til topmødet i december. Hun ønsker at komme videre og tale om fremtidens handelsforhold.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.