Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-Parlamentet vil diskutere den danske asylpolitik

EU-Parlamentet afviser at arrangere en hastedebat i plenarsalen om den danske asylpolitik i denne uge.

Strasbourg: Europaparlamentets borgerrettighedsudvalg ventes på mandag at diskutere de danske asyllove, der har fået international opmærksomhed på grund af debatten om at tage smykker og andre værdier fra asylansøgere.

Det er dog stadig uvist, om den danske regering bliver inviteret til at møde op i parlamentsudvalget på mandag for at forklare den danske politik over for folk, der flygter fra krig og fattigdom.

EU-Parlamentet har onsdag afvist at arrangere en hastedebat i plenarsalen om den danske asylpolitik allerede i denne uge, hvilket især den grønne gruppe i parlamentet har presset på for at få.

Belgieren Philippe Lamberts, der er medformand for den grønne gruppe, siger, at mange ikke har lyst til at tale om situationen i Danmark, men det handler om både EU's og parlamentets troværdighed at sørge for at behandle alle lande ens, mener han.

- I går (tirsdag, red.) brugte vi meget passende en hel del tid på situationen i Polen, og tidligere har vi passende brugt en hel del tid på situationen i Ungarn, siger Philippe Lamberts.

- Nu har vi en situation, der udvikler sig i Danmark, og det kræver, at vi også diskuterer den, siger han.

Formanden for EU-Parlamentets største gruppe, den konservative Manfred Weber, siger, at de danske regler behandler asylansøgere og danskere ens, for danskere, der har penge, har heller ikke automatisk ret til visse sociale ydelser.

- Hvis vi begynder at optræde som en slags superparlament og blander os i et lands egne sager, hver gang der bliver vedtaget nye love, så forvolder vi skade og sætter det europæiske projekt på spil. Vi respekterer det danske parlaments beslutninger, siger Manfred Weber.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.