Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-Parlamentet kræver millioner tilbage fra Le Pen: Brugt til ulovlig løn

Senest tirsdag skal Marine Le Pen betale 300.000 euro tilbage, som fejlagtigt er udbetalt til hendes ansatte.

Lederen af det franske Front National, Marine Le Pen, skal betale et beløb svarende til 2,5 millioner kroner tilbage, mener EU-Parlamentet. (Arkivfoto) Reuters/Jacky Naegelen
Lederen af det franske Front National, Marine Le Pen, skal betale et beløb svarende til 2,5 millioner kroner tilbage, mener EU-Parlamentet. (Arkivfoto) Reuters/Jacky Naegelen

Bruxelles. EU-Parlamentet har bedt den franske højrefløjspolitiker Marine Le Pen om at betale næsten 300.000 euro tilbage.

Beløbet svarer til 2,2 millioner kroner, som er udbetalt i ulovlig støtte.

EU's antisvindel-kontor har konstateret, at medarbejdere i Le Pens parti, Front National, på ulovlig vis er blevet aflønnet med EU-midler for arbejde, de har udført for partiet i Frankrig.

Betalingen skal falde senest tirsdag, oplyser en kilde i EU-Parlamentet til det tyske nyhedsbureau dpa.

Yderligere 42.000 euro (312.000 kroner) skal betales tilbage senest 28. februar, siger kilden.

Hvis Le Pen ikke betaler, kan EU-Parlamentet tilbageholde den løn, hun får som medlem af parlamentet i Bruxelles.

Marine Le Pen, der stiller op til det franske præsidentvalg i foråret, er ikke tilfreds med kravet om at betale de store summer tilbage.

- Jeg protesterer mod denne proces, som gennemføres af vores politiske modstandere i EU-Parlamentet, sagde hun til den franske tv-station TF1 i weekenden.

Embedsmænd i parlamentet oplyser til nyhedsbureauet dpa, at der ikke er tale om en bøde, blot en tilbagebetaling.

Hendes far, Jean-Marie Le Pen, har tidligere haft en lignende sag med EU-Parlamentet.

Han blev bedt om at tilbagebetale 320.000 euro (knap 2,4 millioner kroner) til EU-Parlamentet for på ulovlig vis at have brugt EU-midler til at aflønne sine ansatte.

Han nægtede at betale, hvilket resulterede i, at EU-Parlamentet tilbageholdt dele af hans løn i 2016.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.