Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-parlamentarikere: Det skal være trygt at anmelde sexchikane

Seksuelle krænkelser er til debat i EU-Parlamentet efter medlemmer i medier er blevet beskyldt for sexchikane.

Arkivfoto. Seksuelle krænkelser er til debat i EU-Parlamentet efter medlemmer i medier er blevet beskyldt for sexchikane.
Arkivfoto. Seksuelle krænkelser er til debat i EU-Parlamentet efter medlemmer i medier er blevet beskyldt for sexchikane.

Europa-Parlamentet bør begynde med at feje for egen dør, lyder meldingen fra flere parlamentarikere under en debat om seksuel chikane i EU.

Debatten blev programsat på samlingen i Strasbourg efter flere medier har skrevet om kvindelige assistenter, der er stået frem med oplevelser om seksuelle krænkelser i forbindelse deres arbejde.

Det er den verserende kampagne på de sociale medier under hashtagget #metoo, der har fået kvinderne til at stå frem.

Den spanske parlamentariker Iratxe García Pérez fra den socialdemokratiske gruppe peger på, at sagerne vidner om, at det organ, som parlamentet har til at tage sig af den slags sager, ikke er godt nok.

»Parlamentet har allerede redskaber til at håndtere denne her slags situationer, men de fungerer tydeligvis ikke,« siger hun.

Hun mener, at der bør hentes ressourcer udefra, der kan sikre, at man kommer problemet til livs.

Det britiske medie The Sunday Times har berettet om kvindelige assistenter, der har oplevet seksuelle tilnærmelser og følt sig krænkede af parlamentarikere.

Avisen holder navnene for sig selv. Ingen af dem har politianmeldt episoderne i frygt for at skade deres karriere.

Det er vigtigt, at parlamentet griber muligheden for at skabe forandring, mener Julie Girling, der er parlamentariker i ECR-gruppen.

»Strukturen er til stede, men folk er ikke trygge ved at bruge procedurerne. Problemet er, at det ikke er blevet taget alvorligt nok,« siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.