Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-Parlament vil sikre fair konkurrence mod tredjelande

EU-regler, der skal bekæmpe statsstøttede varer fra tredjelande, blev vedtaget i EU-Parlamentet onsdag.

Arkivfoto. EU-regler, der skal bekæmpe statsstøttede varer fra tredjelande, blev vedtaget i EU-Parlamentet onsdag.
Arkivfoto. EU-regler, der skal bekæmpe statsstøttede varer fra tredjelande, blev vedtaget i EU-Parlamentet onsdag.

Skal tredjelande eksportere varer til EU, bør det ske under vilkår, der sikrer en fair konkurrence for EU's arbejdspladser.

Det fastslår Europa-Parlamentet, der onsdag har vedtaget nye regler, der skal bekæmpe statsstøttet eksport fra tredjelande.

Aftalen blev vedtaget med 554 stemmer for og 48 imod. 80 undlod at stemme.

Målet er at modvirke uretfærdig handel fra lande uden for EU med statslig indgriben i økonomien. Det vil sige virksomheder, der modtager offentligt tilskud for at reducere prisen på en vare.

Ifølge parlamentet gælder det for virksomheder, der producerer ting som stål, aluminium, cykler, keramik og solceller.

Fornyelsen kræver blandt andet, at udenlandske handelspartnere lever op til internationale standarder socialt og miljømæssigt.

Det er positivt, lyder vurdering fra Dansk Industri. Ifølge underdirektør Peter Thagesen vil det gavne en fair konkurrence i EU.

Særligt påpeger han, at det er positivt, at reglerne nu i højere grad vil tage højde for en række miljømæssige kriterier.

»Hvis man forestiller sig, at kinesiske virksomheder får billigere adgang til råstoffer eller energi med statsstøtte, så vil det være noget, vi i høj grad vil kunne tage højde for.«

»Det vil i praksis betyde, at det vil være med til at sikre, at danske og europæiske virksomheder konkurrerer på lige vilkår med de kinesiske,« siger han.

Parlamentet har indgået en uformel aftale med EU-landene. De skal dog endeligt godkende forslaget, før det træder i kraft.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.