Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU og briter enige om overgangsperiode efter Brexit

Storbritannien og EU har indgået en vigtig aftale om overgangen efter næste års skilsmisse, siger forhandlere.

EU og briter enige om overgangsperiode efter brexit
EU og briter enige om overgangsperiode efter brexit

EU og Storbritannien er enige om en overgangsperiode, når briterne forlader EU ved udgangen af marts 2019.

Det siger EUs brexitforhandler, Michel Barnier, på en pressekonference sammen med David Davis, der er Storbritanniens minister med ansvar for Brexit.

»Vi er nået til enighed om overgangsperioden,« siger Barnier efter forhandlinger med Davis.

Overgangsperioden vil vare fra 29. marts 2019, hvor briterne forlader EU, til 31. december 2020.

»I den periode vil Storbritannien ikke længere deltage i EUs beslutningsprocesser, for efter den dato er landet ikke længere medlem af EU,« siger Barnier.

»Men landet vil bevare sine goder, fordelene ved det indre marked og toldunionen, og vil derfor skulle respektere alle de europæiske regler, som alle medlemslande gør,« tilføjer Barnier.

Briterne havde ønsket en periode på mindst halvandet år for at sikre en mere smidig overgang, efter at landet udtræder af EU om et års tid.

Enigheden om hvilke regler, der skal gælde i denne periode, er kommet efter lange forhandlinger.

Den britiske Brexit-minister betegner det som »et betydeligt skridt« på vejen mod at blive enige om vilkårene for den britiske udtræden af EU.

På mandagens pressekonference siger han, at overgangsaftalen »giver den sikkerhed, som virksomheder og borgere i hele Storbritannien og EU kræver«.

Spørgsmålet om Irland og Nordirland er noget af det, der fortsat mangler at blive afklaret, siger Barnier.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.