Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU: Nye spændinger kan ødelægge fredsinitiativ i Syrien

Den diplomatiske krise mellem Saudi-Arabien og Iran kan sprede sig som ringe i vandet i hele Mellemøsten.

Bruxelles: EU's udenrigspolitiske chef har søndag advaret Irans udenrigsminister mod, at fornyede spændinger mellem det shiamuslimske Iran og Saudi-Arabiens sunnimuslimske monarki kunne ødelægge mulighederne for at finde en politisk løsning på krisen i Syrien.

Federica Mogherini siger i en erklæring, at hun søndag morgen har haft en lang telefonsamtale med Irans udenrigsminister, Javad Zarif, efter at urolighederne brød ud i Iran efter den saudiarabiske henrettelse af den shiamuslimske leder Nimr al-Nimr.

Mogherini sagde, at hun og Zarif var blevet enige om, at alle parter skulle gøre alt for at holde situationen under kontrol og for at forhindre en optrapning af religiøse spændinger.

- Det internationale samfund og de vigtigste regionale aktører arbejder aktivt sammen på at støtte en politisk løsning på krisen i Syrien og forener kræfterne i kampen mod terrorgrupper. Disse bestræbelser skal ikke udfordres af ny ustabilitet, siger Mogherini.

EU-chefen sagde, at hun var orienteret om demonstranternes stormløb på den saudiarabiske ambassade i Teheran, og at de iranske myndigheder havde taget skridt til at mindske spændingerne og at beskytte de saudiarabiske diplomater.

Senere på eftermiddagen talte Mogherini også i telefon med den saudiarabiske udenrigsminister, Abdel al-Jubeir. Hun gentog EU's modstand mod dødsstraf og udtrykte bekymring over risikoen for optrapning af sekterisk vold.

Der skulle kun gå nogle få timer, inden Abdel al-Jubeir offentligt meddelte, at Saudi-Arabien afbrød de diplomatiske forbindelser med Iran og gav landets diplomater 48 timer til at forlade det sunnimuslimske kongerige.

Den iranske viceudenrigsminister, Amir Abdollahian, understreger ifølge nyhedsbureauet Fars, at ingen saudiarabiske diplomater er kommet noget til, og at Iran er et af de sikreste lande i regionen for diplomater.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.