Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-modstandere: Fupper de med falsk Brexit?

Remainers vejrer morgenluft, og Brexiteers skærer tænder, fordi begge parter mener, at en overgangsperiode med de facto fuldt EU-medlemskab fortsat giver mulighed for at omgøre eller udvande Brexit.

Kampen mellem EU-modstandere og EU-tilhængere er så bidsk som nogensinde i Storbritannien næsten to år efter Brexit-afstemningen.Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP 
Kampen mellem EU-modstandere og EU-tilhængere er så bidsk som nogensinde i Storbritannien næsten to år efter Brexit-afstemningen.Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP 

En overgangsperiode på mindst to år med de facto fuldt EU-medlemskab giver den britiske regering ekstra tid til at forsøget at fuppe et falsk Brexit igennem i Storbritannien. Det mener britiske EU-modstandere, der langer hårdt ud efter Brexit-minister, David Davis, og den britiske regering for at forhale EU-udmeldelsen.

»Det står ret klart, at vores regering ikke planlægger et ægte Brexit. Overgangsperioden sparker bare bolden til hjørne igen,« lyder det fra Caroline Stephens, der er tidligere kandidat for EU-modstanderpartiet UKIP og under Brexit-kampagnen havde ansvaret for at bygge bro mellem aktivister og EU-modstandere fra forskellige partier.

»Brexiteers må nu stå sammen. Der bør ikke være en overgangsperiode for fiskeri eller den frie bevægelse. Og der bør ikke betales flere penge.«

Stephens er netop blevet udnævnt til talskvinde for et  nydannet parti »Unity for Action«, og hun og andre EU-modstandere har i længere tid gennemført en kampagne rettet mod de britiske konservative for at lægge pres på regeringen.

De satser især på parlamentsmedlemmet Jacob Rees-Mogg i de konservatives egne rækker. Han har markeret sig som en kompromisløs Brexit-fortaler. Forud for Brexit-minister Davis’ tale fredag til fordel for en omfattende overgangsperiode med EU, erklærede Rees-Mogg ifølge BBC, at det vil gøre Storbritannien til en »vasal-stat«. Han kritiserede samtidig regeringen for at »lade sig kue af EU« og behandle Brexit-forhandlingerne som en »en øvelse i at begrænse skaderne«.

De bidske og uforsonlige udfald er samtidig et klart tegn på, at omkring halvandet år efter Storbritanniens folkeafstemning er ingen sikre på, hvad Brexit kommer til at betyde - og om bruddet med EU reelt vil finde sted. Brexit-tilhængere forsøgte længe at cementere afstemningen som »point of no return« for at forlade EU. Men de seneste uger har EU-politikere igen nærmest stået i kø for at sige, at beslutningen jo godt kan gøres om.

På Remainer-fløjen har britiske EU-tilhængere optrappet kampen opildnet af en række markante indrømmelser fra Brexit-ministeren under udmeldelsesforhandlingerne i Bruxelles samt smertende nederlag for regeringens Brexit-politik i det britiske underhus.

EU-tilhængere i pressionsgruppen »European Movement« opfordrer sammen med andre lignende grupper til at briterne går på gaden og gør lørdag til en »Action Day« med særligt fokus på behovet for europæisk atomsamarbejde og beskyttelse af det britiske sundhedssystem. Og kampen er først lige begyndt understreger »European Movement« i en pressemeddelelse:

»Vi kickstarter det nye år med kampagnen. 2018 bliver et vigtigt år i kampen mod Brexit.«

Kampen for en ny folkeafstemning er fortsat op ad bakke. Meningsmålinger har vist, at der ikke er megen appetit for en ny, splittende Brexit-prøvelse blandt de hårdt plagede britiske vælgere. Den konservative premierminister, Theresa May, har konsekvent afvist muligheden af en ny afstemning, og oppositionspartiet Labour er bekymret over at splitte partiet, fordi afstemningen i 2016 viste overraskende stor EU-modstand blandt Labours kernevælgere.

Men spørgsmålet om, hvilken form briternes Brexit skal have er så åben som nogensinde. Mens May det ene øjeblik lover Brexit-tilhængere et uigenkaldeligt brud med EU, leverer hun straks efter en tale eller kommentar, der bliver tolket som en støtte til et »blødt« Brexit og det mindst mulige brud med EU.

Imens går tiden frem til den officielle EU-udmeldelse 29. marts 2019, mens tidspresset under forhandlingerne med EU øges, og hvor en aftale om en overgangsperiode kun er ét væsentligt skridt frem mod en endelig aftale.

Hvis den kommer. I det britiske erhvervsliv deler mange Brexit-tilhængernes skepsis over regeringens handlekraft, men med den modsatte konklusion. I stedet for at forhindre eller udvande Brexit, mener flere og flere britiske virksomheder ifølge Financial Times, at regeringens interne uenighed, forvirring og ubeslutsomhed i sidste ende i sig selv vil gøre det umuligt at nå frem til en fremtidig handelseaftale EU.

Et forskerhold har for »The UK in a Changing Europe« set på konsekvenserne af det. Resultatet af undersøgelsen blev offentliggjort fredag, og her er man overraskende kommet frem til, at briternes store finanssektor ikke er så udsat, som det hidtil er blevet almindelig antaget. Til gengæld er 2,5 millioner arbejdspladser og økonomisk aktivitet for næsten 2.200 milliarder kroner ifølge forskerne »sårbare og i risikozonen« uden en aftale med EU efter Brexit.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.