Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU mister sit stærkeste militære kort med briternes exit

Et britisk farvel vil presse EU sikkerhedspolitisk. Flere EU-ledere peger på behov for et stærkere EU-samarbejde på området.

Hvad gør vi nu? Bekymrede miner hos den tyske kansler, Angela Merkel, og Italiens premierminister, Matteo Renzi, der sammen med Frankrigs præsident, Francois Hollande (tv.) har fået nok at tænke på efter briternes nej til at blive i det europæiske fællesskab EU. (Foto: Kay Nietfeld/EPA)
Hvad gør vi nu? Bekymrede miner hos den tyske kansler, Angela Merkel, og Italiens premierminister, Matteo Renzi, der sammen med Frankrigs præsident, Francois Hollande (tv.) har fået nok at tænke på efter briternes nej til at blive i det europæiske fællesskab EU. (Foto: Kay Nietfeld/EPA)

Allerede inden EUs stats- og regeringschefer gik til middag tirsdag aften for at høre David Camerons udlægning af den britiske folkeafstemning, havde lederne sendt et klart signal om en af fremtidens topprioriteter for EU. Nemlig sikkerhedspolitikken.

Fra kampen mod terror i Europa over beskyttelse af EUs ydre grænser til et stærkere engagement i Mellemøsten og Afrika, er der brug for, at EU styrker indsatsen, og behovet er blevet større, fordi EU mister sit stærkeste militære kort med et britisk exit.

Før middagen præsenterede EUs udenrigschef, Federica Mogherini, et udkast til en ny sikkerhedsstrategi for EU, som blandt andet foreslår et tættere forsvarssamarbejde, der skal gøre det muligt for EU at spille en stærkere og hurtigere militær rolle i nabolaget, når det er nødvendigt – som eksempelvis den aktuelle kamp mod menneskesmuglere i Middelhavet.

NATOs norske generalsekretær, Jens Stoltenberg, var også med til topmødet, fordi der er behov for et tættere samarbejde mellem EU og NATO for at håndtere trusler fra såvel øst som syd. Og det vil kun blive endnu vigtigere efter et britisk exit, hvor briterne stadig vil spille en afgørende rolle i NATO.

»Samarbejdet mellem NATO og EU var vigtigt før den britiske afstemning, men er endnu mere vigtigt efter afstemningen. Jeg vil gerne se yderligere samarbejde om blandt andet tilstedeværelsen i Middelhavet,« sagde Jens Stoltenberg med henvisning til kampen mod menneskesmuglere.

Bekymringer på flere planer

Militært har Storbritannien og Frankrig siden Anden Verdenskrig været de to dominerende, europæiske kræfter, og det britiske farvel kommer til at koste. Blandt andet kan den britiske indsats i EUs maritime operationer som i Middelhavet eller mod pirater ud for Afrikas Horn være i farezonen.

»Jeg er meget bekymret for, at Storbritanniens internationale engagement kan lide skade af behovet for at finde penge til at lukke huller i økonomien. Storbritannien er EUs stærkeste maritime magtfaktor og har vist lederskab i maritime EU-missioner, og EU har brug for stærke maritime kræfter,« siger Martin Michelot fra tænketanken German Marshall Fund.

Merkel og Hollande vil styrke samarbejde

Ifølge Lukasz Kulesa, der er forskningsdirektør for tænketanken European Leadership Network, er der også en risiko for, at EU vil miste handlekraft globalt, når dets største militærmagt forlader samarbejdet.

»Jeg tror, at det vil have stor indflydelse på EUs globale ambitioner og handlemuligheder. Storbritannien har leveret »hardware« til eksempelvis eksterne missioner, men endnu vigtigere også »software« i form af diplomater og viden om mange regioner, som tidligere var en del af Imperiet. Så EU vil ikke have samme viden og selvtillid til at engagere sig,« siger han.

Og at sikkerhedspolitikken er et område, der bliver ramt af et britisk EU-exit, er man meget bevidst om i Berlin, Paris og Rom, hvor alle peger på behovet for at styrke det sikkerhedspolitiske samarbejde i fremtidens EU.

»Potentialet for en egentlig fælles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik er ikke blevet udnyttet fuldt ud,« lød den fælles melding fra Tysklands kansler, Angela Merkel, Frankrigs præsident, François Hollande, og Italiens premierminister, Matteo Renzi, forud for EU-topmødet.

Storbritanniens afgående premierminister, David Cameron, lagde ved ankomsten til sit sidste EU-topmøde heller ikke skjul på, at det er afgørende, at EU og Storbritannien efter en skilsmisse fastholder et tæt sikkerhedspolitisk samarbejde.

»Jeg vil forklare, at Storbritannien vil forlade EU, men jeg ønsker, at den proces bliver så konstruktiv som mulig, og jeg håber, at udfaldet kan blive så konstruktivt som muligt, fordi selv om vi forlader EU, så kan vi ikke vende ryggen til Europa. Jeg håber, at vi vil søge det tættest mulige forhold omkring handel, samarbejde og sikkerhed,« sagde David Cameron, da han ankom til topmødet i Bruxelles.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.