Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-lande overvejer kontroversiel blokade i Middelhavet for at stoppe migranter

Selv om det både er »ekstremt kompliceret« og »kontroversielt« presser Maltas EU-formandskab på for en blokade i Middelhavet af migranter, der stævner ud fra Libyen. Problemer af alle slags står dog i kø.

Det var ikke en køn aftale, men den stoppede strømmen af migranter mod Europa. Fra 2008 til 2010 betalte Italien under ledelse af premierminister Silvio Berlusconi Libyens diktator, Muammar Gaddafi, enorme beløb for at forhindre afrikanske migranter i at stævne ud fra den libyske kyst med kurs mod Europa. Og Italien vendte det blinde øje til, hvad der skete med de migranter, der blev stoppet og sendt i detention i Gaddafis rædselsregime.

Med migration på toppen af agendaen i stort set alle europæiske lande, overvejer EU-landene nu en model med den yderst skrøbelige FN-støttede regering i Libyens hovedstad Tripoli, der har en del ligheder. Der er dog talrige problemer af såvel praktisk som juridisk og etisk karakter med en sådan »beskyttelseslinje«, som er på tegnebrættet.

For det første skal Libyens FN-støttede regering overtales. For det andet har den ikke kontrol med hele kyststrækningen, og dele af den libyske kystvagt arbejder sammen med menneskesmuglerne. For det tredje er regeringen så skrøbelig, at en sådan kamp mod magtfulde menneskesmuglere kan koste regeringen livet. Og for det fjerde er forholdene for migranter, der sættes i detention i Libyen, så horrible, at det kan blive endog meget svært for EU-landene at overbevise internationale organisationer som FN om at hjælpe til og blåstemple en sådan aftale.

»Der findes ingen perfekt løsning«

Men EU-formandskabet fra Malta, der ligger i frontlinjen for migrantstrømmen over Middelhavet, mener, at situationen er så desperat, at EU er nødt til at forsøge at gøre noget. Migrantstrømmen på ruten over den centrale del af Middelhavet satte rekord med 181.000 illegale krydsninger sidste år, og mindst 4.500 druknede. Og begge antal kan stige yderligere i år, advarer Maltas regering.

»Vi kan ikke bygge en mur over havet, og det er heller ikke en mulighed at lade folk drukne. Derfor er vi nødt til at ramme de kriminelle menneskesmuglere, hvor det gør ondt, og det kræver samarbejde med landene syd for Middelhavet. Der findes ingen perfekt løsning, og der kan kun opnås fremskridt, hvis vi ser på, hvad der kan virke i praksis,« sagde Maltas premierminister, Joseph Muscat, onsdag, da han præsenterede formandskabets prioriteter i Europa-Parlamentet.

Han medgav, at det er »ekstremt kompliceret« og »endda kontroversielt«, men EU kan ifølge Joseph Muscat rent politisk ikke holde til, at strømmen over den centrale del af Middelhavet fortsætter, selv om Tyrkiet-aftalen i 2016 nedbragte det totale antal af flygtninge og migranter, der kom til EU via havet, fra over en million til ca. 370.000.

Torsdag diskuterede de 28 EU-ambassadører i Bruxelles for første gang mulighederne for at skabe en sådan »beskyttelseslinje« i Middelhavet, og der var opbakning til at arbejde videre med idéen, som dog endnu er på et meget tidligt stadie.

Hvordan EU kan støtte den libyske kystvagt, er et stort åbent spørgsmål, fordi den FN-støttede regering foreløbigt modsætter sig, at EU-skibe opererer i libysk farvand. Og spørgsmålet om penge er altid uhyre ømtåleligt.

Mange lande påpegede desuden ifølge Berlingskes oplysninger, at det er nødt til at ske inden for Folkerettens bestemmelser og i samarbejde med FNs Flygtningehøjkommissariat, hvilket gør det ganske uvist, hvordan det skal kunne lade sig gøre.

En borgerkrig truer

Maltas udenrigsminister, George Vella, sagde da også tidligere på ugen til avisen Malta Today, at en aftale kun kan indgås, »hvis og når Libyen bliver stabilt,« samt det bliver meget vanskeligt, fordi landet har tre rivaliserende regeringer og utallige militser, der alle slås om kontrol med landets territorium. Han advarede også om, at Rusland nu støtter general Haftar i den østlige del af landet, som ikke tager imod ordrer fra den FN-støttede regering. Den russiske rolle i Libyen er med Vellas ord »ikke betryggende.«

Ifølge Mattia Toaldo, der har fulgt udviklingen i Libyen i flere år som forsker ved tænketanken European Council on Foreign Relations, er en sådan blokade i Middelhavet en yderst risikabel vej at slå ind på for EU.

»Idéen svarer til lukningen af Balkan-ruten, men man kan ikke bare lukke en grænse over havet på samme måde. Den FN-støttede regering er meget svag. Dele af kysten har den ikke kontrol med, ligesom dele af kystvagten arbejder sammen med smuglerne i stedet for. Samtidig viser en konkurrerende regering i Tripoli igen tænder, og Rusland støtter general Haftar. Mange kan ikke lide nogen af parterne, så det kan udvikle sig til en borgerkrig. Hvis den europæiske politik med en blokade presser en så svag regering i åben konflikt med smuglerne, så vil den svækkes yderligere og risikere at miste livet. Og så begynder folk for alvor at flygte,« siger han.

Italiens regering har igennem et stykke tid har forhandlet med den FN-støttede regering i Tripoli om mulighederne, men Vella påpeger, at der stadig er »meget langt« mellem, hvad Italien ønsker, og hvad den libyske regering vil gå med til.

Katastrofale forhold i Libyen

En lang række humanitære organisationer som Læger Uden Grænser, Den Internationale Organisation for Migration (IOM) og Amnesty International har for nylig beskrevet katastrofale forhold for migranter i Libyen - ikke mindst i overfyldte detentionscentre, hvor de bliver anbragt på ubestemt tid.

»Migranter oplever en ekstrem usikkerhed i Libyen, herunder vilkårlige anholdelser fra ikke-statslige aktører, detention på ubestemt tid, tvangsarbejde, chikane og generel udnyttelse. På grund af de omstændigheder vælger mange migranter, der egentlig havde planlagt at blive og arbejde i Libyen, at tage turen over Middelhavet, fordi det ses som sikrere end at blive i Libyen,« lyder det fra IOM, der på baggrund af oplysninger fra ambassader vurderer, at der er mellem 700.000 og en million migranter i Libyen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.