Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-lande griber til omstridte våben mod terror

Der skal skrues op for overvågningen på flere fronter i kampen mod terror, er EU-landene enige om. Men kritikerne mener, at det krænker fundamentale borgerrettigheder.

Da terrorister ved middagstid 7. januar myrdede løs blandt ansatte på det franske satireblad Charlie Hebdo, gik tusindvis af franskmænd om aftenen spontant på gaden i Paris for at vise deres afsky for angrebet – og for at slå fast, at de ikke ville være bange. Men terroranslaget har sat Europa i højeste alarmberedskab, og siden har politikere forsøgt at finde de rette måder at håndtere truslen på.
Da terrorister ved middagstid 7. januar myrdede løs blandt ansatte på det franske satireblad Charlie Hebdo, gik tusindvis af franskmænd om aftenen spontant på gaden i Paris for at vise deres afsky for angrebet – og for at slå fast, at de ikke ville være bange. Men terroranslaget har sat Europa i højeste alarmberedskab, og siden har politikere forsøgt at finde de rette måder at håndtere truslen på.

KØBENHAVN/BRUXELLES: Der skal oprettes et særligt register, hvor informationer om flypassagerer i EU indsamles. Grænsekontrollen ved Schengen-områdets ydre grænser skal styrkes. Og store internetselskaber som Google skal fjerne videoer, der opfordrer til terror, mens det skal være muligt at knække krypterede beskeder på tjenester som Facebook, så efterretningstjenester kan læse potentielle terrorister over skulderen, når de kommunikerer.

De mere eller mindre kontroversielle emner stod i kø, da EUs justits- og indenrigsministre torsdag og fredag var samlet i den lettiske hovedstad, Riga, for at diskutere kampen mod terror i kølvandet på angrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo og gidseltagningen i et jødisk supermarked i Paris.

I en fælles erklæring fra mødet i Riga slår ministrene fast, at der blandt andet er behov for mere systematisk grænsekontrol ved Schengen-områdets ydre grænser, for at få registret over flypassagerer vedtaget hurtigst muligt samt en større indsats for at få internetselskaber til at fjerne indhold, der opfordrer til had og vold og bruges som rekruttering af krigere til Syrien og Irak.

EUs antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, er en varm fortaler for nye tiltag, og han var efter mødet i Riga tilfreds med en »ret god pakke«. Men han håber, at stats- og regeringscheferne på EU-topmødet den 12. februar vil »hæve ambitionerne,« når de skal træffe beslutninger om, hvad EU skal gøre i kampen mod terror.

Et register over flypassagerer er dog foreløbigt blevet blokeret af Europa-Parlamentet, hvor et flertal i Udvalget for Borgerrettigheder mener, at det vil være unødvendig masseovervågning, som vil krænke fundamentale frihedsrettigheder og ikke nødvendigvis vil hjælpe i kampen mod terrorisme.

En begrænset effekt

Argumentet lyder, at terroristerne bag de store angreb de seneste 15 år har været kendt af myndighederne, som allerede har rigelige overvågningsmuligheder. Problemet er snarere, at landene ikke deler efterretningerne med hinanden hurtigt nok, lyder kritikken.

Men ifølge Magnus Ranstorp, terrorekspert ved Försvarshögskolan i Stockholm, giver det god mening at indføre en række af de stramninger, som blev diskuteret på mødet i Riga. Han vurderer, at registret over flypassagerer kan være en stor hjælp i kampen mod terror. Ranstorp understreger dog, at oplysningerne af hensyn til borgernes rettigheder ikke skal lagres for længe. Men fjernelse af propagandavideoer fra internettet vil kun have begrænset effekt, vurderer han.

»Der vil være nogle åbenlyse videoer, som man kan bede udbyderne om at tage ned, og det sker allerede i dag. Men man skal være forsigtig med at bruge tid på at fjerne al propagandaen, for det er ikke ønskeligt, at der kommer censur,« siger Magnus Ranstorp.

Den liberale gruppe i Europa-Parlamentet inviterede i onsdags til debat om kampen mod terror, hvor Googles policy manager, Verity Harding, fortalte, at der på søgegigantens YouTube-tjeneste, som har mere end en milliard brugere om måneden, lægges 300 timers video op hvert eneste minut.

Derfor kan det slet ikke lade sig gøre at overvåge alt indhold. Men når brugere anmelder krænkende indhold, bliver det ofte fjernet.

Et andet af de springende punkter for alverdens myndigheder er, at øget anvendelse af kryptering i kølvandet på NSA-skandalen gør det sværere at opspore terrorister, og antiterrorkoordinator Gilles de Kerchove mener, at det skal være muligt for myndighederne at knække krypterede beskeder.

Krypteringens fordele og ulemper

Forslaget om at få adgang til krypterede samtaler hos giganter som Facebook kommer, efter at en lang række IT- og teleselskaber siden afsløringen af NSAs overvågning har skruet betydeligt op for brugen af kryptering for at tilbyde deres brugere sikker kommunikation. Ifølge både Europol, FBI og den amerikanske præsident, Barack Obama, er det problematisk, fordi det praktisk taget gør det umuligt for myndighederne at knække krypteringen og dermed overvåge samtaler mellem potentielle terrorister.

Men det er farligt at bevæge sig ind på det felt, advarer Magnus Ranstorp og understreger, at terroristerne ofte bruger mange forskellige brugernavne på mange forskellige tjenester. Derfor er det svært at ramme dem ved at knække krypterede samtaler.

»Det skal overvejes grundigt, før man bevæger sig ind på det område, for det er vigtigt, at borgerne fortsat kan sende private oplysninger til hinanden. Selv hvis man vil pålægge virksomhederne at lave bagdøre, vil det i sidste ende ikke hjælpe det store,« siger Magnus Ranstorp.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.