Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-Kommission: Grænsekontrol kan forlænges - men slut om seks måneder

Danmark og fire andre Schengen-lande bør få lov til at forlænge grænsekontrollen med yderligere seks måneder, men der bliver tale om sidste gang, og samtidig vil det være en overgangsfase, hvor landene skal gå over til politikontroller i grænseområdet i stedet. Det anbefaler EU-Kommissionen. Samtidig dropper Sverige sit krav om ID-kontrol, men styrker sin grænsekontrol. Døren for yderligere forlængelser af grænsekontrollen står dog stadig på klem.

Danmark vil efter alt at dømme kunne forlænge den midlertidige grænsekontrol til den 12. november 2017, men allerede nu bør Danmark og de fire andre Schengen-lande, der har indført midlertidig grænsekontrol, begynde at gå over til politikontroller i grænselandet i stedet for decideret grænsekontrol. Og det er sidste gang, at grænsekontrollen kan forlænges med begrundelsen, at Grækenland ikke har styr på den ydre grænse. Schengen-systemet skal nemlig snarest muligt fungere normalt uden intern grænsekontrol.

Sådan lyder det i en anbefalinger fra EU-Kommissionen tirsdag eftermiddag, som det nu er op til EU-landene at vedtage, inden den nuværende tilladelse til den midlertdige grænsekontrol udløber den 12. maj.

»Tiden er inde til gradvist at returnere til et fuldt fungerende Schengen-system, og i dag foreslår vi konkrete skridt. Vi anbefaler, at de midlertidige grænsekontroller i Schengen forlænges for en sidste gang, men opfordrer medlemsstaterne til at udfase dem og i stedet kompensere med politikontroller på territoriet,« sagde EUs migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, og understregede:

»Det her bliver den sidste forlængelse. Jeg gentager: det bliver den sidste forlængelse.«

Anbefalingen kommer samtidig med, at den svenske regering meddeler, at den dropper kravet om ID-kontrol til de selskaber, som transporterer passagerer fra Danmark til Sverige, men samtidig vil Sverige »intensivere« selve grænsekontrollen, når passagererne kommer til Sverige.

»Vores bedømmelse er, at vi må kompensere for bortfaldet af ID-kontrol med et permanent højere niveau af grænsekontrol,« sagde Sveriges indenrigsminister Anders Ygeman på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

Direkte adspurgt, hvordan det stemmer overens med EU-Kommissionens anbefaling om en gradvis udfasning af grænsekontrollen over de kommende seks måneder, sagde Ygeman:

»Jeg tror, at EU-Kommissionen har forståelse for den situation, som Sverige er i, og at Sverige kan have den kontrol, som jeg giver udtryk for her.«

Han understregede, at den svenske beslutning netop vil gøre hverdagen lettere for de mange pendlere over Øresund, men samtidig sikre at kontrollen i forhold til migration fastholdes.

Og den svenske beslutning vækker glæde hos den danske udlændingeminister Inger Støjberg (V).

»Det her er en god nyhed for både danske og svenske pendlere og erhvervslivet i Øresundsregionen, som har været generet af kontrollen. Det får ingen betydning for vores ønske om at have grænsekontrol ved den dansk/tyske grænse. Svenskerne fastholder deres grænsekontrol, og blandt andet derfor vurderer vi fortsat, at der er behov for, at vi fastholder grænsekontrollen mod Tyskland. Jeg ser ikke for mig, at den danske grænsekontrol bliver ophævet lige foreløbig,« skriver Inger Støjberg i et skriftligt svar til Berlingske.

Lyttet til EU-landene

EU-Kommissionen har da også vist gennem hele forløbet med intern grænsekontrol i Schengen, at Schengen-reglerne faktisk åbner en hel del muligheder for midlertidig grænsekontrol.

Det var oprindeligt EU-Kommissionens intention, at den midlertidige grænsekontrol internt i Schengen-området skulle stoppe ved udgangen af 2016 med den såkaldte »Back to Schengen«-plan. Men ikke mindst et stærkt pres fra Tyskland, der klart har meldt ud, at landet ikke vil droppe grænsekontrollen endnu, har fået EU-Kommissionen til at vælge en bred fortolkning af Schengen-reglerne.

Selv om den seneste forlængelse kun var på tre måneder, anbefaler Kommissionen således en seks måneders forlængelse denne gang, som dog forklares med, at det er en overgangsfase. Men meget belejligt betyder de seks måneders forlængelse, at det ikke kommer til at spille en rolle ved det tyske parlamentsvalg til september.

Præcis som EU-Kommissionen forud for det franske valg også blot tog den franske forlængelse af sin grænsekontrol med et halvt år - der er begrundet med terrortruslen - til efterretning, da den blev annonceret i januar.

Rent juridisk er der er tale om den tredje og sidste forlængelse, der er mulig inden for Schengen-reglernes artikel 29 i det såkaldte grænsekodeks, hvor det er EU-Kommissionen, der kommer med en samlet anbefaling om grænsekontrol, fordi der er alvorlige mangler ved kontrollen af de ydre grænser i et Schengen-land - i dette tilfælde Grækenland.

Efter EUs flygtningeaftale med Tyrkiet og lukningen af den såkaldte Balkan-rute i marts sidste år er antallet af flygtninge og migranter, der kommer til Grækenland via Tyrkiet, reduceret drastisk. I årets første fire måneder er der ifølge de seneste tal fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM) således kommet ca. 5.000 mod knap 155.000 i samme periode sidste år.

Og det gør det svært at argumentere med, at situationen i Grækenland udgør en trussel for de fem Schengen-lande med grænsekontrol, som udover Danmark er Tyskland, Sverige, Østrig og Norge. EU-Kommissionen understreger dog, at der stadig er et betydeligt antal migranter og asylansøgere, der er kommet til Grækenland ad illegale veje, hvilket retfærdiggør, at grænsekontrollen forlænges.

Kontrollen har ført til lange køer på grænsen mellem Østrig og Slovenien, og derfor har Slovenien klaget talrige gange over den østrigske grænsekontrol, og Slovenien vil med sikkerhed være stærkt irriterede over de seks måneders forlængelse, men det ventes dog, at EU-landene siger god for forlængelsen inden den 12. maj.

Andre muligheder for grænsekontrol

Døren står dog stadig åben for, at grænsekontrollen til november kan forlænges med en anden begrundelse som problemer ved den italienske middelhavsgrænse eller terrortruslen, men EU-Kommissionen gør det med sine anbefalinger klart, at det ikke er plan A, og at det vil kræve endog meget vægtige argumenter.

»Problemer med den italienske grænse eller terrortruslen kunne være andre begrundelser for at forlænge grænsekontrollen til efteråret, men det vil afhænge af, hvad der sker. Hvis der kommer flere terrorangreb, vil det være svært for EU-Kommissionen at afvise landenes ønsker om forlænget grænsekontrol,« siger Nadja Schou Lauridsen, der er jurist i tænketanken Europa, som er etableret af CO-industri og Dansk Industri (DI).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjorde tidligere på året klart fra Folketingets talerstol, at en forlængelse begrundet med terrortruslen netop er en af regeringens overvejelser.

»Vi har et Schengensamarbejde, og det er fuldstændig retligt reguleret. Det forhindrer ikke, at der kan være grænsekontrol, hvis visse givne forudsætninger er til stede, og der er så et helt præcist regelsæt for, hvordan man skal håndtere det. Og det, som er regeringens politik, og som også er kendt i vores nabolande og i Europa og hos Kommissionen, er, at så længe der ikke er styr på EU's ydre grænser, så længe har vi en midlertidig grænsekontrol. Så længe vi vurderer, at der er en ekstraordinær terrortrussel mod Danmark, så længe har vi den midlertidige grænsekontrol,« sagde statsministeren.

EU-Kommissionen har da også allerede annonceret, at den kigger på, om Schengen-reglerne er »tilstrækkeligt tilpasset til at imødekomme de nye sikkerhedsudfordringer« i forhold  til terrortruslen.

Men det vil tage tid, før nye Schengen-regler kan være på plads, da både en hel række EU-lande og Europa-Parlamentet vil være skeptiske. Det sker dermed tidligst næste år, men det vil sandsynligvis tage endnu længere tid.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.