Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU: Ingen genforhandling - og dermed ryger indeksering af børnechecken

De britiske vælgere har talt, og så må Storbritannien forlade EU. Der bliver ikke nogen form for genforhandling af en ny aftale. Det erklærer de fire EU-formænd fredag og beder samtidig Storbritannien sætte gang i skilsmissen hurtigst muligt. Dermed ryger Danmarks mulighed for at indeksere børnechecken også.

På et kort pressemøde fredag middag læste Jean-Claude Juncker blot erklæringen op og tog så to spørgsmål. Det andet spørgsmål gik på, om det britiske exit var begyndelsen på enden for EU, hvortil Juncker helt kort svarede »No« og vendte om og forlod pressesalen.
På et kort pressemøde fredag middag læste Jean-Claude Juncker blot erklæringen op og tog så to spørgsmål. Det andet spørgsmål gik på, om det britiske exit var begyndelsen på enden for EU, hvortil Juncker helt kort svarede »No« og vendte om og forlod pressesalen.

BRUXELLES: Hvis briterne skulle være i tvivl, så sætter de fire EU-formænd fredag en tyk streg under, at ud betyder ud, og at det derfor ikke kan komme på tale at genhandle en ny aftale med Storbritannien.

»En union af 27 medlemsstater vil fortsætte,« hedder det i en fælles erklæring fra formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, formanden for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, samt den hollandske premierminister, Mark Rutte, på vegne af den hollandske EU-formandskab.

Det britiske »Leave« betyder dermed, at aftalen mellem Storbritannien og de 27 fortsættende EU-lande fra februar falder til jorden.

»Den vil ophøre med at eksistere. Der bliver ingen genforhandling,« slår EU-formændene fast.

Indeksering af børnecheck af bordet

Dermed ryger Danmarks mulighed for at indeksere børnechecken efter leveomkostningerne i det land, hvor børnene bor, også i første omgang. Det var nemlig en del af den aftale, og spørgsmålet er, hvor lang tid der går, før den mulighed byder sig igen.

Muligheden for at indeksere børnechecken var en del af en revision af eksisterende EU-lovgivning, som EU-Kommissionen skulle have præsenteret snart, hvis ellers briterne havde stemt ja.

Det står imidlertid udtrykkeligt i aftalen, at den falder til jorden, hvis briterne stemmer for at melde sig ud af EU.

På et kort pressemøde fredag middag læste Jean-Claude Juncker blot erklæringen op og tog så to spørgsmål. Det andet spørgsmål gik på, om det britiske exit var begyndelsen på enden for EU, hvortil Juncker helt kort svarede »No« og vendte om og forlod pressesalen.

Det klappede alle de tilstedeværende EU-ansatte af, mens alle journalisterne kiggede måbende på hinanden over Junckers exit fra pressesalen efter blot to spørgsmål.

Erklæringen beder også Storbritannien om at aktivere skilsmisseprocessen i den såkaldte Artikel 50 »så hurtigt som muligt«.

Når det sker, er der automatisk to år til forhandle skilsmissen på plads, fordi EU-lovgivningen - såvel rettigheder som forpligtelser - ophører med at eksistere for Storbritannien, så snart de to år er gået. Først herefter vil der skulle forhandles komplicerede handelsaftaler mellem parterne.

Fra Storbritanniens side er der dog ingen hastværk. Premierminister David Cameron sagde, da han annoncerede, at han trækker sig senest til oktober, at det bliver op til den nye premierminister at aktivere Artikel 50.

Den britiske justitsminister, Michael Gove, der har været en af hovedfigurerne i Leave-kampagnen, har allerede meldt ud, at Storbritannien vil tage sig god tid, før Artikel 50 aktiveres.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.