Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU gør klar til at indføre nye sanktioner mod Myanmar

EU's udenrigsministre fordømmer overgrebene på Myanmars muslimske rohingyaer. Næsten 700.000 er flygtet.

Næsten 700.000 rohingyaer er flygtet til Bangladesh, siden Myanmars militær sidste år begyndte at slå ned på dem. Scanpix/Ed Jones/arkiv
Næsten 700.000 rohingyaer er flygtet til Bangladesh, siden Myanmars militær sidste år begyndte at slå ned på dem. Scanpix/Ed Jones/arkiv

EU gør klar til at indføre nye sanktioner mod Myanmar og stramme en våbenembargo, der allerede er i kraft.

Det er meldingen i en udtalelse mandag fra EU's udenrigsministermøde i Bruxelles.

EU's ministerråd fordømmer samtidig overgrebene på Myanmars rohingyaer, der er et muslimsk mindretal.

»Rådet fordømmer de fortsatte udbredte, systematiske og alvorlige krænkelser af menneskerettigheder begået af Myanmars militær og sikkerhedsstyrker, herunder voldtægter og drab,« hedder det i udtalelsen.

Med sine nye sanktioner går EU's udenrigsministre efter at ramme militære topfolk med ansvar for overgrebene i delstaten Rakhine.

EU's udenrigschef, Federica Mogherini, skal hurtigst muligt komme med forslag til målrettede sanktioner, hedder det.

Hun skal også gøre klar til at forlænge og udvide den våbenembargo, som EU allerede har på plads mod Myanmar.

Embargoen omfatter våben og udstyr, der kan bruges til intern undertrykkelse.

Myanmars militær begyndte at slå ned på rohingyaerne i august sidste år.

Det skete, efter at en muslimsk oprørsgruppe havde angrebet politi og militær i den urolige delstat og dræbt mindst 12 soldater.

Siden er næsten 700.000 rohingyaer flygtet til Bangladesh.

Det er sket efter militære operationer, som ifølge FN's særlige udsending, Yanghee Lee, bærer "folkemordets kendetegn".

Frankrigs FN-ambassadør, Francois Delattre, sagde tidligere på måneden, at overgrebene kan være "en forbrydelse mod menneskeheden".

Myanmars leder, Aung San Suu Kyi, modtog i 1991 Nobels fredspris for sin demokratiske modstand mod Myanmars daværende militærstyre.

Hendes stjerne er falmet verden over, siden landets militær begyndte at slå ned på rohingyaerne.

Aung San Suu Kyi har sagt, at den voldsomme kritik af Myanmars behandling af rohingyaerne næres at "et isbjerg af misinformation".

EU fordømmer i sin udtalelse mandag også angreb udført af oprørsgrupper i Myanmar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.