Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU finder fælles fodslag om nye sanktioner

Det lykkedes torsdag aften de 28 EU-lande - inklusiv den nye græske regering - at blive enige om at skærpe sanktionskursen over for Rusland

Arkivfoto. Udenrigsminister Martin Lidegaard ved dagens EU-møde.
Arkivfoto. Udenrigsminister Martin Lidegaard ved dagens EU-møde.

BRUXELLES: Den nye græske regering har meldt sin ankomst med den ene melding efter den anden, som har sendt rystelser gennem EU-systemet i Bruxelles. Og op til torsdagens udenrigsministermøde var der til det sidste tvivl om den nye græske regerings holdning til at skærpe sanktionerne over for Rusland.

Den nye græske udenrigsminister Nikos Kotzias gik ind til mødet med intentionen om at sikre »fred og stabilitet i Ukraine og på samme tid forhindre splittelse mellem EU og Rusland«. Men efter et godt tre timer langt møde var de 28 EU-lande blevet enige om at skærpe sanktionskursen.

De første personrettede sanktioner fra marts sidste år forlænges et halvt år til september 2015, og EU-Kommissionen vil inden for en uge præsentere nye navne, som udenrigsministrene på deres næste møde kan sætte på sanktionslisten. Dertil kommer, at EU vil forberede nye hårde sanktioner, som kan sættes i værk, hvis Rusland med udenrigsminister Martin Lidegaards (R) ord »fortsætter aggressionen«.

»Der har været et spændende møde med mange holdninger, også forskelligartede. Derfor er det en stor tilfredsstillelse, at det er lykkedes - nu for 17. gang - at samle EU om en fælles position over for Rusland. En fælles position, der skærper sanktionsregimet og lægger op til op til en forlængelse af de nuværende,« siger Martin Lidegaard.

Selv før Grækenland fik ny regering, har det været lidt af en kamp for EU at holde sammen om sanktionskursen. Ikke mindst Polen og de baltiske lande ønsker en endnu hårdere kurs over for Rusland, mens lande som Slovakiet, Ungarn og Østrig tidligere har argumenteret for en blødere kurs over for Rusland. Også store lande som Frankrig, Italien og Tyskland har haft deres bekymringer, men alle lande er gået med til sanktionerne hver gang.

Også denne gang var det en kamp, ikke mindst at få grækerne med. Den danske udenrigsminister havde gerne set endnu skarpere formuleringer, men den heftige diskussion taget i betragtning er resultatet tilfredstillende, mener Martin Lidegaard.

»Det var en svær diskussion, fordi der var lande, der ikke havde lyst til at sige tingene så direkte, men jeg hæfter mig ved, at alle de tre ting, som vi gerne ville have med, er stadig med, om end i en mere forsigtig formulering,« siger Martin Lidegaard.

De mere forsigtige formuleringer går på, at yderligere hårde økonomiske sanktioner ikke nævnes direkte som en mulighed, men i stedet tales der om, at EU-Kommissionen skal forberede enhver »passende« handling.

Martin Lidegaard understreger, at hele ideen med sanktionerne er at få Rusland til at ændre kurs, og han byder fredagens forhandlinger i Minsk mellem de stridende parter velkommen, selv om han ikke er optimistisk omkring en snarlig fredlig løsning.

Om Ruslands rolle i konflikten i det østlige Ukraine hedder det i den fælles erklæring, at der er »beviser« for Ruslands »voksende støtte« til separatisterne, hvilket »understreger Ruslands ansvar.«

En skarp formulering, som grækerne altså er med på. Det var dog ikke uden betydelige bekymringer fra den græske udenrigsminister, at han sagde god for sanktionerne. Men grækernes ok til nye sanktioner over for Rusland må siges at være et første tegn på, at den nye græske regering prioriterer EU og sammenhold i EU frem for en alliance med Rusland, som nogle havde frygtet efter de første udmeldinger fra den græske regering.

Nikos Kotzias siger selv efter mødet, at Grækenland er »pragmatisk«, og at regeringen tager de beslutninger, som er i det græske folks interesse. Han er tilfreds med de justeringer, der blev lavet i erklæringen, og mener, at den græske position i forhold til kursen over for Rusland ligger tæt på Tyskland og Frankrigs position.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.