Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU får nedsat sin kreditværdighed efter britisk valg

Den nye karakter for EU hedder nu AA, som dog stadig er den tredjehøjeste karakter.

Bruxelles. Kreditvurderingsinstituttet Standard and Poor's (S&P) har sat EU's kreditværdighed en karakter ned efter den britiske beslutning om at træde ud af EU.

S&P siger torsdag aften, at det skyldes den økonomiske usikkerhed, som brexit medfører for den europæiske økonomi. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Karakteren hedder nu AA, som trods alt stadig er S&P's tredjehøjeste karakter.

Mandag nedskrev S&P og instituttet Fitch Storbritanniens kreditværdighed. Den gik fra topkarakteren AAA til AA hos S&P og fra AA+ til AA hos Fitch.

Kreditvurderingen har betydning for renten på de statsobligationer, som Storbritannien udsteder til blandt andet at finansiere statsbudgettet.

Den nedsatte kreditvurdering for EU har ikke samme betydning.

EU-Kommissionen må kun udstede obligationer til at finansiere lån til de 28 medlemslande. EU-traktaten tillader således ikke kommissionen at finansiere et budgetunderskud gennem salg af obligationer.

Ifølge kommissionens hjemmeside er der aktuelt udestående obligationer for omkring 54 milliarder euro. Eller 402 milliarder kroner.

- EU har aktuelt tre låneprogrammer for at yde økonomisk assistance til lande, der har finansielle problemer. Alle tre er finansieret af obligationer udstedt på kapitalmarkederne, oplyser kommissionen på sin hjemmeside.

Ud over Standard & Poor's er EU også kreditvurderet af Fitch Ratings, Moody's og DBRS. Hos alle tre har EU den højeste karakter - AAA.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.