Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU er snart klar til sortliste over skattely

På et møde i december håber EU-landene at blive enige om liste over skattely i kølvandet på "Paradise Papers".

Bruxelles. EU har planer om at oprette en sortliste over skattely inden årets udgang.

Det står klart efter tirsdagens møde mellem EU's økonomi- og finansministre i Bruxelles, hvor finansminister Kristian Jensen (V) deltog fra dansk side.

- Vi synes fra dansk side, man skal gå videre både i forhold til at få lavet en sortliste for at gøre opmærksom på lande eller jurisdiktioner, der er problemer med.

- Men også for at bruge det til at tage initiativer imod de her lande, siger Kristian Jensen.

Tre af verdens største skattely er EU-nationer som Irland, Luxembourg og Holland.

Håbet er, at samtlige EU-lande kan blive enige på et møde i december.

- Vores intention er at godkende listen i december, siger Toomas Toniste, finansminister i Estland, som har det roterende formandskab i EU.

Søndag kom et nyt stort læk af internationale skattepapirer til offentlighedens kendskab.

Lækket stammer fra advokatfirmaet Appleby i Bermuda og handler om, hvordan multinationale selskaber og internationale berømtheder gemmer penge i skattely.

Den danske finansminister understreger, at emnet har været på EU-landenes dagsorden længe, og at der allerede er taget initiativer for at komme problemerne til livs.

- Vi traf allerede for nogle måneder siden nogle beslutninger om at stramme op på de her regler. Men med en lang implementeringstid.

- Vi var nødt til fra dansk side at gå på kompromis med implementeringstidspunktet for til gengæld at få nogle af de her lande, som er medlemmer af EU, til at acceptere en opstramning af reglerne.

- Det betyder, at nogle af de huller, som jeg har set omtalt i pressen, vil blive begrænset eller lukket ned på grund af de regler, som der er enighed om, men som har en implementeringsfase, som desværre er lang, men nødvendig, siger Kristian Jensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.