Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU er skridt tættere på strengere våbenlovgivning

EU-lovforslag vil lukke smuthul, der ellers gav terrorister mulighed for at anskaffe sig våben på lovlig vis.

16 ud af de 48 skydevåben, der blev brugt ved terrorangrebene i Paris i 2015, var anskaffet på helt lovlig vis grundet smuthul i europæisk lovgivning. Free/Colourbox
16 ud af de 48 skydevåben, der blev brugt ved terrorangrebene i Paris i 2015, var anskaffet på helt lovlig vis grundet smuthul i europæisk lovgivning. Free/Colourbox

Bruxelles. En strengere våbenlovgivning i EU er tæt på at blive en realitet efter en afstemning i EU-Parlamentet torsdag.

Parlamentets udvalg for det indre marked vedtog forslaget, der nu blot mangler at blive endeligt vedtaget i det samlede parlament til marts.

- Det er et stort skridt i den rigtige retning med at få mere kontrol med de lovlige våben, der er i Europa, siger Christel Schaldemose, der er medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet.

Lovstramningerne kommer efter erkendelsen af, at hvert tredje skydevåben brugt til terrorangrebene i Frankrig i 2015 var anskaffet på lovlig vis.

Det er nemlig lovligt at købe deaktiverede og ubrugelige våben, som terroristerne i de franske tilfælde så ombyggede, så de igen blev fuldt funktionsdygtige.

Med den nye lovgivning er det fortsat lovligt at købe ubrugelige våben. Men lovstramningen vil sikre, at våbnene er umulige at reaktivere igen.

- De nye regler er så stramme, så det ikke bliver muligt at reaktivere deaktiverede våben, siger Christel Schaldemose.

Desuden vil det blive påkrævet at etablere en myndighed, typisk politiet, der kan holde øje med, at de skrottede våben ikke kan få et nyt liv igen.

Lovstramningen er ikke omfattet af det danske retsforbehold. Men den forventes alligevel ikke at få konkret betydning for Danmark, da Danmark allerede har den strengeste våbenlovgivning i Europa.

Her bliver deaktiverede våben savet helt over, så de med garanti aldrig kommer til at virke igen.

Christel Schaldemose havde gerne set, at den fælles, europæiske lovgivning blev lige så streng.

Men de østeuropæiske lande med Tjekkiet i front satte sig imod.

Her er det ifølge Schaldemose normalt at eje et skydevåben.

- For nogle af de her lande svarer det til diskussionen om våben i USA. Det handler om personlig frihed, siger hun.

Selv om kompromisforslaget ikke blev lige så skarpt, som hun havde ønsket, mener hun dog stadig, at den nye lovgivning bliver et stort løft.

- Det var ikke muligt at få alle op vores niveau. Men vi får løftet de andre højere op, så det bliver betydeligt sværere - forhåbentlig næsten umuligt - at reaktivere et deaktiveret våben, siger Christel Schaldemose.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.