Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU er klar til gengæld hvis USA-sanktioner rammer Europa

"Amerika først" kan ikke betyde, at Europas interesser kommer sidst, siger EU-Kommissionens formand.

Donald Trump i Youngstown, Ohio.
Donald Trump i Youngstown, Ohio.

EU er klar til at handle hurtigt som svar på nye amerikanske sanktioner mod Rusland, hvis de utilsigtet rammer Europa.

Det advarer EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, onsdag om efter kommissionens ugentlige møde.

»Den amerikanske lov kan have utilsigtede ensidige virkninger, der har indflydelse på EU's interesser inden for energisikkerhed,« siger Juncker.

Han siger, at EU-Kommissionen derfor vil være klar til at "handle på en passende måde inden for få dage", hvis der ikke bliver taget nok hensyn til de europæiske bekymringer.

»Amerika først kan ikke betyde, at Europas interesser kommer sidst,« siger Juncker med henvisning til USA's præsident Donald Trumps slogan "Amerika først".

EU anerkender, at de amerikanske politikere tager hensyn til en række af de europæiske bekymringer.

Men det er stadig ikke godt nok, mener EU. Afhængig af, hvordan loven føres ud i livet, kan den ramme europæiske virksomheder.

Repræsentanternes Hus i USA vedtog tirsdag et forslag om at indføre nye sanktioner mod Rusland, Iran og Nordkorea.

Det skal blandt andet ses som en straf mod Rusland. Dels for at blande sig i det amerikanske præsidentvalg sidste år. Dels for aggressiv fremfærd i Ukraine og Syrien.

Forslaget blev vedtaget med et overvældende flertal trods modvilje fra Donald Trump.

Lovforslaget mangler stadig at blive vedtaget i Senatet. Sker det, sendes det til Det Hvide Hus. Her kan Trump enten underskrive eller nedlægge veto.

Set fra politikerne i Kongressen er en af gevinsterne ved loven, at den i givet fald vil tvinge Trump til at spørge dem om lov, før han kan lette på russiske sanktioner.

EU mener dog, at de nye amerikanske sanktioner ødelægger sammenholdet om at straffe den russiske opførsel.

USA går blandt andet målrettet efter Ruslands omstridte Nord Stream 2-gasforbindelse til Tyskland.

Gasledningen, der splitter EU-landene, skal løbe tæt forbi Bornholm og kræver derfor blandt andet dansk godkendelse.

Danmark er ligesom Sverige, de baltiske lande, Polen og flere andre EU-lande stærkt kritiske over for Nord Stream 2.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.