Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-domstolen føjer ny udfordring til verdens vanskeligste skilsmisse

En længe ventet udtalelse fra EU-domstolen om, hvorvidt medlemslandene også skal godkende EUs frihandelsaftale med Singapore, har vidtrækkende konsekvenser. Også for de kommende forhandlinger om fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien.

EUs handelskommissær, Cecilia Malmström, har ligesom den britiske regering været meget fåmælt i reaktionen på EU-domstolens udtalelse.
EUs handelskommissær, Cecilia Malmström, har ligesom den britiske regering været meget fåmælt i reaktionen på EU-domstolens udtalelse.

16. maj har længe blinket rødt i kalenderen hos EU-toppen som en dag med afgørende betydning for frihandelsaftaler. Og dermed også for de vanskelige forhandlinger, der venter med briterne om tiden efter Brexit.

EU-domstolen er nemlig blevet bedt om at vurdere, hvorvidt EUs frihandelsaftale med Singapore alene er op til EU-organerne at godkende, eller om den også skal godkendes af nationale – og i visse lande også regionale – parlamenter.

En vurdering som også fremtidens frihandelsaftaler vil skulle følge.

Tirsdagens svar fra domstolen lyder, at langt størstedelen af frihandelsaftalen er såkaldt enekompetence for EU, hvilket vil sige, at nationale og regionale parlamenter rent juridisk ikke skal høres.

Men der er to undtagelser, og det er nok så vigtigt, for den ene undtagelse er det brandvarme spørgsmål om voldgiftssystemer for tvister mellem investorer og stater.

Argumentet for et sådan system er, at det skaber sikre rammer for investeringer, som kan skabe nye job.

Men netop spørgsmålet om investorbeskyttelse har spillet en helt central rolle i de mange protester mod frihandelsaftaler i lande som Belgien, Tyskland og Østrig de seneste år.

Ifølge kritikerne giver det nemlig private selskaber mulighed for at få for store erstatninger, hvis stater bruger deres suveræne ret til at ændre lovgivning, som kan have negativ betydning for søsatte investeringer. Men EU-domstolen siger altså nu klart, at hvis man vil lave frihandelsaftaler, der også omfatter investorbeskyttelse, skal nationale og regionale parlamenter høres.

Et nyt Brexit-dilemma

Det stiller forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien efter Brexit i yderligere et dilemma. Premierminister Theresa May har meddelt, at briterne ønsker »et dybt og særligt partnerskab«, og hun har indikeret, at briterne gerne ser en udvidet udgave af den frihandelsaftale med Canada, kaldet CETA, som EU under store protester lige akkurat fik på plads i efteråret. Og aftalen med Canada omfatter også investorbeskyttelse.

EUs handelskommissær, Cecilia Malmström, skriver på Twitter, at domstolens udtalelse giver en »meget velkommen og nødvendig afklaring om fortolkningen af EU-traktaterne«, samt at hun nu ser frem til at samarbejde med »regeringer og Europa-Parlamentet om at definere vejen fremad«.

Men mere vil EU-Kommissionen ikke sige endnu. Også den britiske regering er fåmælt.

Den mest sandsynlige konsekvens er umiddelbart, at man adskiller selve handelsdelen fra investeringsdelen i fremtidige aftaler, selv om den politiske idé i Lissabon-traktaten netop var at lade EU-Kommissionen forhandle én samlet aftale på vegne af EU-landene for at sikre den bedst mulige forhandlingsposition.

»Den naturlige konsekvens vil være, at vi fremadrettet lader EU-Kommissionen forhandle handelsaftalen og investeringsbeskyttelsesaftalen uafhængigt af hinanden, så de to ting skilles ad med to forskellige beslutningsprocedurer. Ellers kunne man godt frygte, at et enkelt eller to EU-lande ville have en interesse i at drille briterne og tage hele paletten som gidsel,« siger Peter Thagesen, der er underdirektør i erhvervslivets organisation DI.

Mere skal godkendes nationalt

Ud over risikoen for at en aftale blokeres, vil beslutningsprocessen med godkendelse i alle landes parlamenter kunne tage årevis, hvilket slet ikke stemmer med det britiske ønsker om at få det hele på plads i løbet af få år.

En af EU-domstolens generaladvokater lagde i sin vurdering for nogle måneder siden op til, at det var langt flere elementer, som skulle godkendes nationalt.

I det lys kan man sige, at domstolen gør det sværere at lande en omfattende aftale, men at der til gengæld er åbnet for, at alle de klassiske handelsområder kan blive omfattet.

»Vi har en gensidig interesse i at forblive så tæt forbundne med briterne som muligt. Men lige præcis investeringsspørgsmålet er ikke altoverskyggende vigtigt – omend vigtigt. Den regulære handelsdel er til gengæld så vigtig, at det skal investeringsdelen ikke kunne overskygge,« siger Peter Thagesen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.