Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-dom: Homoseksuelle ægtefolk har samme opholdsrettigheder

Begrebet ægtefælle gælder også homoseksuelle ægtefolk i forhold til opholdsrettigheder, siger EU-domstolen.

Adrian Coman deltog tirsdag i en pressekonference i Bukarest i Romania efter EU-dommen. Daniel Mihailescu/Ritzau Scanpix
Adrian Coman deltog tirsdag i en pressekonference i Bukarest i Romania efter EU-dommen. Daniel Mihailescu/Ritzau Scanpix

Luxembourg. Selv om ægteskaber mellem to af samme køn ikke er tilladt i Rumænien, skal landet anerkende en amerikansk og rumænsk mands ægteskab i en sag om opholdstilladelse.

Tirsdag har EU-domstolen taget stilling til, om Rumænien skulle anerkende rumænske Adrian Coman og amerikanske Clai Hamiltons ægteskab i forhold til EU's opholdsregler.

EU-domstolen understreger, at EU-landene stadig frit beslutter, om de vil tillade ægteskaber mellem to af samme køn. Men det giver altså ikke landet lov til at se bort fra ægteskaber mellem to af samme køn, når det handler om at få lov til at bo i landet.

- Selv om medlemslandene har friheden til at vælge, om de vil tillade ægteskaber mellem personer af samme køn, må de ikke hindre en unionsborgers ret til ophold ved at nægte at give vedkommendes ægtefælle af samme køn, som er statsborger i et ikke-EU-land, en afledt ret til ophold på deres område, lyder det i dommen.

Sagen blev rejst, da Adrian Coman og Clai Hamilton i 2012 ville bo sammen i Rumænien.

Clai Hamilton fik dog afslag på at få lov til at være i Rumænien i mere end tre måneder, da han i Rumænien ikke kunne anses som ægtefælle til en EU-borger, da landet ikke anerkender ægteskab mellem to af samme køn.

Coman tog dog Rumæniens beslutning i retten. Sagen blev af en rumænsk domstol henvist til EU-domstolen.

Adrian Coman fortæller, at han er tilfreds med tirsdagens dom.

- Vi kan nu se enhver offentlig embedsmænd i øjnene i Rumænien og i hele EU med sikkerhed for, at vores forhold har lige stor værdi og har lige betydning i forhold til den fri bevægelighed inden for EU, siger han.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.