Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

EU-afstemningen sætter to unioner på spil for briterne

Englændere er bange for, at de vil blive tvunget til at blive i EU af skotterne, der ikke uden videre vil acceptere, at engelsk EU-modstand kan trække Skotland ud af EU.

Englændere er bange for, at de vil blive tvunget til at blive i EU af skotterne, der ikke uden videre vil acceptere, at engelsk EU-modstand kan trække Skotland ud af EU.
Englændere er bange for, at de vil blive tvunget til at blive i EU af skotterne, der ikke uden videre vil acceptere, at engelsk EU-modstand kan trække Skotland ud af EU.

Den britiske befolkning har talt. Sådan vil det lyde, når resultatet af torsdagens ­EU-folke­afstemning står klart formentlig tidlig fredag morgen. Men langt fra alle er enige i den simple udlægning. Skotske nationalister i SNP har uden held fremført argumentet, at Storbritannien ikke kan opgive EU-medlemskabet, med mindre »alle fire nationer« i briternes Forenede Kongedømme hver for sig har stemt for det.

EU-skeptiske medier med base i London har derimod proklameret højlydt, at englænderne »risikerer«, at skotske vælgeres klare EU-sympatier med et tæt resultat bliver ­afgørende for at fastholde englænderne i EU imod deres vilje.

Valganalytikere er enige om, at de geografiske forskelle kan blive markante i afstemningsresultatet. Billedet har ikke stået helt klart de seneste uger, hvor »Leave«-fløjen overraskende for mange har været på vej frem i nord, nordvest og vest, men en detaljeret meningsmåling i The Times tirsdag bekræfter den forventede tendens.

Flertallet af vælgerne i Skotland og Wales er ifølge målingen sammen med London for fortsat EU-medlemskab, mens store dele af England udenfor hovedstaden og udenfor de meget velstående egne i syd har flertal for at trække Storbritannien ud af EU. Nordirland er ikke nævnt i avisen, men her ser der ud til at være klar – omend faldende – opbakning til »Remain«. Især katolske vælgere er for EU-medlemskabet, mens protestantiske har været splittet midt over men nu hælder imod et »Leave«.

En skarp geografisk opsplitning i EU-afstemninger har bl.a. Norge også oplevet med EU-sympati i Oslo og nærmeste omegn og modstand andre steder. Men premierminister David Cameron og andre har advaret om, at et »Leave« kan true den britiske unions sammenhold, og SNP-politikere har fastslået, at nej til EU hurtigt kan gøre en ny skotsk uafhængighedsafstemning til en realitet. De fleste EU-modstandere ønsker kun at droppe det 43 år lange medlemskab af Den Europæiske Union. Til gengæld har engelske konservative krævet »engelsk selvstyre« og begrænset skotsk indflydelse i Underhuset.

Et splittet Storbritannien vil have sine helt særlige regionale årsager til deres valg. I Nordirland er EU-medlemskabet vævet sammen med »Langfredagsaftalen«, og der er usikkerhed om både den nordirske fredsproces og den helt åbne forbindelse til Republikken Irland ved et »Leave«.

Wales er et af de britiske områder, der netto modtager klart mere EU-støtte, end man giver ud. Når flertallet for EU alligevel er skrumpet ind til næsten dødt løb, lyder det fra det walisiske nationalistparti Plaid Cymru, at »timingen for denne folkeafstemning har været lidt af en katastrofe«, fordi Wales har været optaget af valg til lokalstyret i maj, hvor EU-tilhængere bekæmpede hinanden.

For skotske tilhængere af uafhængighed kan torsdag blive en vanskelig dag. SNP har en klar anbefaling om et »Remain«, men et nej til EU bringer en ny uafhængigheds­afstemning nærmere. Til gengæld vil et selvstændigt Skotland øjeblikkeligt søge medlemskab af EU, hvor man så kan blive afskåret fra England, hvor mange har tætte personlige og forretningsmæssige interesser.

Det er Den Europæiske Union, der er på spil torsdag. Allerede dagen efter kan der være kamp om den britiske union. Det er Den Europæiske Union, der er på spil torsdag. Allerede dagen efter kan der være kamp om den britiske union.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.