Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

ETA har skruet ned for volden i Baskerlandet

Mens økonomien i den nordspanske region nyder godt af ETAs farvel til våbnene, går det langsommere med den politiske forsoning efter årtiers separatistisk terror – men trods alt den rigtige vej.

Tilhængere af det separatistiske parti Bildu, der repræsenterer ETAs politiske bagland, holder stemmesedler i vejret under en støttedemonstration for partiet.
Tilhængere af det separatistiske parti Bildu, der repræsenterer ETAs politiske bagland, holder stemmesedler i vejret under en støttedemonstration for partiet.

BARCELONA: Spanien er stadig er noget rod. Nogle vil endda mene, at landet står mere splittet end nogensinde, efter at de sædvanlige ideologiske og regionale spændinger har fået selskab af en magtkamp mellem nye og gamle politiske partier. Men på ét afgørende punkt har spanierne i løbet af de seneste år taget et syvmileskridt i den rigtige retning: Ingen af de mange stridende parter slår længere ihjel for at gennemtrumfe deres ideer, efter at terrororganisationen ETA har indstillet sin morderiske aktivitet.

Da Euskadi Ta Askatasuna (Baskerland og Frihed) i oktober 2011 erklærede »definitivt stop for den væbnede kamp« for løsrivelse fra Spanien, blev det i første omgang modtaget med en vis skepsis. Terroristerne havde flere gange før i organisationens 52 år lange historie erklæret våbenhvile for at indlede fredsforhandlinger, hvorefter de – når de havde reorganiseret sig – fortsatte med at placere bilbomber og affyre nakkeskud med fornyet energi.

Men denne gang var det ærligt ment. ETA havde – hårdt presset af politiet og sit eget politiske bagland – endelig indset, at volden ikke gav mening. Og selv om organisationen endnu hverken har opløst sig selv eller afleveret sine våben, virker nye attentater efterhånden utænkelige.

Fredens dividende

Fraværet af terror har været en befrielse. Først og fremmest, naturligvis, for de tusindvis af politikere, erhvervsledere og politifolk, der var ETAs foretrukne ofre, og som nu slipper for både livvagter og det rutinemæssige bombetjek under bilen, inden de drejer tændingsnøglen. Men samtidig er også positive samfundskræfter blevet sluppet løs – i særdeleshed økonomiske.

En undersøgelse foretaget af økonomen Mikel Buesa vurderer, at Baskerlandets BNP fra 1984 til 2005 pga. terroren i gennemsnit var 8,7 pct. lavere, end hvad man under normale omstændigheder kunne forvente. Det svarer til, at ETA i den undersøgte periode har kostet hver eneste indbygger i den nordspanske region 31.500 euro (små 240.000 kr.).

Buesas tal viser også, hvordan den baskiske økonomi gradvist indhentede sit potentiale allerede i organisationens sidste aktive fase, hvor der blev længere mellem attentaterne. En udvikling, der i sagens natur er fortsat efter terrorens ophør.

Uden opkrævning af såkaldt »revolutionsskat« har Baskerlandets i forvejen dynamiske erhvervsliv fået flere midler til investeringer og mere mod på at foretage dem. Samtidig strømmer turisterne til den naturskønne, kulturelt interessante og gastronomisk uovertrufne region. Hvilket alt sammen har bidraget til, at Baskerlandet er sluppet nådigere gennem krisen end de fleste andre dele af Spanien.

Livstegn langs dødsruten

På politisk niveau er freden længere om at indfinde sig. Eksempelvis blev lederen af det konservative regeringspartis afdeling i Baskerlandet straks sat fra bestillingen, da hun for nylig foreslog at normalisere forholdet til Bildu. Det separatistiske parti, der repræsenterer ETAs politiske bagland, tager ellers klart afstand fra terrorisme.

Også blandt almindelige mennesker er det svært at overvinde årtiers mistro mellem de op mod 20 pct. af befolkningen, som mere eller mindre aktivt støttede terroristerne, og resten, der var deres potentielle ofre.

Det stod klart, da El País forleden tog på reportagetur langs »dødsruten« mellem San Sebastián og den franske grænse, hvor ETA begik op mod en femtedel af sine i alt 829 politiske mord.

Det var her, den lokale avis en dag først i 1980erne udkom med forsidehistorien »Ingen gadekampe i går«, og selv nu, efter fire års fred, foretrækker flere af kilderne i El País-reportagen at være anonyme.

»Situationen er ikke normal, men det er blevet bedre,« siger borgmesteren i en af områdets kommuner og tilføjer: »Folk kigger ikke længere så ondt efter hinanden og taler mere sammen på tværs af tilhørsforhold.«

Socialistpartiets forsamlingshus i byen Rentería er et godt eksempel på, at det går den rigtige vej. Det var, mens konflikten stod på, mål for ikke færre end 27 angreb og hærværkstilfælde. Nu er både tremmerne for vinduerne og politibeskyttelsen væk, og der er indført udeservering på en lille fortovsterrasse.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.