Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et tog rullede afsted – og fyrede op under en ulmende konflikt

Konflikten mellem Serbien og Kosovo ulmer atter, efter at Serbien sendte et passagertog med nationalistiske symboler og påskriften »Kosovo er Serbien« afsted mod Kosovo. Tirsdag mødtes parterne i Bruxelles i et forsøg på at få dialogen mellem landene tilbage på sporet.

ARKIVFOTO: Togstation i Beograd / AFP PHOTO / OLIVER BUNIC
ARKIVFOTO: Togstation i Beograd / AFP PHOTO / OLIVER BUNIC

Det var et ganske særligt tog, der lørdag 14. januar forlod Serbiens hovedstad, Beograd, med kurs mod Kosovos nordlige Mitrovice-provins, hvor der bor mange serbere. Det skulle have markeret, at man for første gang i næsten to årtier kunne krydse grænsen mellem de tidligere stridende lande med et direkte tog. Men i stedet var toget ved at sætte en ulmende konflikt mellem serbere og kosovo-albanere i brand igen.

Det nye russiskbyggede tog var nemlig malet i det serbiske flags farver, og inde i toget hang der billeder af ortodokse, kristne helgener. For at understrege pointen yderligere stod der skrevet med store bogstaver uden på toget: »Kosovo er Serbien«. Ifølge BBC stod det på hele 21 forskellige sprog, og billederne af toget gik straks verden rundt.

Fra Kosovos hovedstad, Pristina, kommanderede man straks svært bevæbnede politistyrker mod grænsen, der skulle være klar til at stoppe toget, men de serbiske myndig- heder trak selv i nødbremsen, inden det kom så langt. En krig på ord brød dog straks ud.

Serbiens præsident, Tomislav Nikolić, erklærede, at »albanerne havde vist, at de ønsker krig« ved at sende politiet til grænsen. Han tilføjede ifølge nyhedsbureauet AFP, at Serbien »ikke ønsker krig«, men »vil sende hæren, hvis det er nødvendigt for at beskytte serbere fra at blive slået ihjel«.

Kosovos præsident, Hashim Thaçi, sagde derimod, at togturen alene havde handlet om at provokere Kosovos etniske albanske flertal ved at lægge an til en »Krim-model« med »assistance fra Rusland« for at annektere den nordligste del af Kosovo, hvor flertallet er serbisk.

EU-gulerod for fred

Efter flere år med ro på gemytterne og fremskridt i den såkaldte »dialog mod en normalisering af forholdet mellem Beograd og Pristina«, som det i høj grad er EU, der har presset på for, var den symbolladede togtur et alvorligt tilbageskridt.

Et muligt EU-medlemskab for Serbien, som både Nikolić og Serbiens premierminister, Aleksandar Vučić, er varme fortalere for, er den gulerod, der har fået Serbien til at forpligte sig til dialogen med Kosovo. Det var derfor en tydeligt bekymret udenrigschef i EU, Federica Mogherini, der kaldte parterne til samling i Bruxelles, hvor såvel præsident som premierminister fra begge lande tirsdag aften mødte op for at få processen tilbage på sporet.

»Udviklingen over de seneste dage understreger behovet for et øget engagement i dialogen fra begge sider. Fremskridt i normaliseringen af forholdet mellem Kosovo og Serbien er fortsat af afgørende betydning for begge parter, for EU og det vestlige Balkan som helhed,« sagde Mogherini, da hun indkaldte til mødet.

Netop fremskridtene og de begravede stridsøkser – senest lykkedes det efter lange tilløb i december at få etableret en selvstændig landekode for telefonsamtaler til Kosovo – siden dialogen blev indledt med den såkaldte Bruxelles-aftale i 2013, er ifølge Mogherini ellers en succeshistorie for EU. Den viser, at EU stadig har så stor en tiltrækningskraft, at det kan påvirke udviklingen i en positiv retning.

En udlægning, som Vučić selv bekræftede så sent som på World Economic Forum i Davos, hvor han sagde til Deutsche Welle, at Serbien klart stræber mod medlemskab, fordi »EU stadig er det bedste sted i verden at høre til.«

Kamp for anerkendelse

Både Vučić og Nikolić er tidligere medlemmer af et serbisk nationalistparti, men de var begge i 2008 med til at danne et med egne ord »progressivt« parti, som i stedet har sat kursen mod EU. I serbiske medier har der ifølge BBC været gisnet om, at togturen måske også har haft indenrigspolitiske motiver, fordi der er præsidentvalg til april, hvor Nikolić udfordres af ultranationalisten Vojislav Šešelj. Og kontroversen har givet Nikolić mulighed for at vise den serbiske fane.

Tirsdagens møde i Bruxelles sluttede først efter Berlingskes deadline, men Vučić meddelte allerede før afrejsen fra Beograd, at han ikke havde store forventninger.

»Samtalerne blive på ingen måde enkle – vores positioner er modsatte af hinanden. De har den antagelse, at Kosovo er en uafhængig stat, mens vi ser det som en del af Serbien. Det afgørende er – og det må vi alle enes om – at der ikke kan være brug af våben,« sagde han søndag ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.

Efter Kosovo-krigen i 1990erne, som først stoppede, da NATO greb ind, løsrev Kosovo sig i 2008 fra Serbien ved at erklære sig selvstændigt. Kosovo blev hurtigt anerkendt af lande som Danmark, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og USA. Til dato har 110 af de 193 FN-lande anerkendt Kosovo, men altså ikke Serbien og godt 80 andre lande, herunder Rusland. EU- og NATO-landene Grækenland og Spanien har heller ikke anerkendt Kosovo.

Jakob Ussing er Berlingskes korrespondent i Bruxelles

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.