Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Et stærkere NATO med begrænsninger

Anders Fogh Rasmussens sidste topmøde som general­sekretær for NATO blev på flere områder en succes. Men viste også klart NATOs begrænsninger. Alliancen er trods våbenhvile i Ukraine stadig skeptisk over for Ruslands hensigter.

Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, hendes hollandske kollega, Mark Rutte, Kroatiens præsident, Ivo Josipovic, Sloveniens fungerende primierminister, Alenka Bratusek, NATOs afgående generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, Storbritanniens premierminister, David Cameron og USAs præsident, Barack Obama, ser til, mens britiske kampfly i går dekorerede himlen over Wales med farvet røg under NATO-topmødet, som sluttede fredag.
Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, hendes hollandske kollega, Mark Rutte, Kroatiens præsident, Ivo Josipovic, Sloveniens fungerende primierminister, Alenka Bratusek, NATOs afgående generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, Storbritanniens premierminister, David Cameron og USAs præsident, Barack Obama, ser til, mens britiske kampfly i går dekorerede himlen over Wales med farvet røg under NATO-topmødet, som sluttede fredag.

NEWPORT/WALES: Det var en meget tilfreds Anders Fogh Rasmussen, som tog mod pressen efter et NATO-topmøde, som stort set alle har kaldt historisk vigtigt. Og Anders Fogh Rasmussen har grund til at være tilfreds på en række punkter, om end topmødet også klart viste NATOs begrænsninger.

Over for Rusland har den transatlantiske forsvarsalliance sendt et klart signal med sin nye lynhurtige reaktionsstyrke, der på få dage kan stille med omkring 4.000 soldater, hvor end det skal være. NATO mener det, når de 28 lande siger én for alle og alle for én. De baltiske lande og Polen vil føle sig sikrere, og det er – trods den anspændte sikkerhedspolitiske situation – svært at forestille sig Rusland rette et angreb mod et NATO-land.

Omkring Ukraine er signalet lige så klart, men desværre for Ukraine er landet ikke medlem af NATO, og der er derfor store begrænsninger for, hvad NATO vil gøre for Ukraine. Ganske vist er samarbejdet øget, og NATO støtter Ukraine på en lang række punkter. Men den militære assistance er så begrænset, at det næppe er Ukraine-meldingerne fra topmødet, der får Ruslands præsident Putin til at ændre kurs.

NATO holder døren åben for et genoptaget samarbejde med Rusland, hvis landet slår ind på en fredelig kurs. Den første test kommer hurtigt til at stå med fredagens våbenhvile mellem Ukraine og de prorussiske separatister. Vesten er skeptisk over for, om Rusland oprigtigt vil det godt, og det vil kræve lang tids god opførsel fra Rusland at fjerne mistroen. EU og USA har forberedt yderligere sanktioner, der vil blive sat i værk med det samme, hvis Rusland igen skuffer lederne i Europa og Nordamerika.

Økonomien er det ømme punkt

En langvarig krise med Rusland har store økonomiske konsekvenser for alle parter, og netop økonomien er NATOs akilleshæl. Gennem de seneste fem år er forsvarsbudgetter i NATO-landene samlet faldet med omkring 20 procent, mens Rusland har løftet sit med ca. 50 procent.

Stats- og regeringscheferne enedes på topmødet om at tilstræbe at løfte forsvarsbudgetterne til to procent af BNP i løbet af det kommende årti. Det er en målsætning, som NATO har haft længe, men nu står i en sluterklæring, og der skal følges op på det hvert år.

Men et årti er lang tid, og spørgsmålet er, hvor mange lande der hurtigt øge budgetterne. Blandt andre Danmark vil fastholde sit forsvarsforlig, der byder på besparelser frem til og med 2017, hvor Forsvaret kun vil udgøre 1,2 procent af BNP. Sikkerhedssituationen tilsiger, at landene denne gang følger målsætningen, men økonomien i Europa siger det modsatte.

Formuleringerne i sluterklæringen var så langt, som en række lande ville strække sig, og de to store forsvarsnationer USA og Storbritannien samt den militære ledelse i NATO er næppe tilfredse.

Fogh kalder det selv for det NATO-topmøde, der har skabt flest resultater, og siger, at han ikke kunne ønske sig det bedre, men at der selvfølgelig også er indgået kompromiser. Topmødet har ganske rigtigt vist et stærkere NATO, men også et NATO med en række klare begrænsninger.

Anders Fogh Rasmussen skal 1. oktober finde noget nyt at kaste sig over. Han vil endnu ikke afsløre hvad. Han er ikke blevet kapret til et andet topjob endnu, hvilket måske er en skuffelse, men topmødet har vist, at han er en mand, der kan skabe kompromiser, og den slags er der behov for mange steder.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.