Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et påskemirakel: Hellig flamme transporteres fra Jerusalem til Grækenland

»Den hellige flamme« er på mirakuløs vis opstået hver påskelørdag i Gravkirken i Jerusalem de sidste mange århundreder. I lørdags blev den fløjet videre i Aegean Airlines fly fra Jerusalem - til hele Grækenland.

Påsken er grækernes vigtigste højtid. Og at tænde lys i kirken og sende et lille ønske op til Gud – er en fast tradition.
Påsken er grækernes vigtigste højtid. Og at tænde lys i kirken og sende et lille ønske op til Gud – er en fast tradition.

Den græsk ortodokse præst træder ind i Gravkirken i Jerusalem påskelørdag. Før han får lov at gå helt ind i Jesu grav, bliver han tjekket af jødisk-israelske autoriteter for udstyr til at kunne tænde ild. Når han er blevet clearet, går han ind i graven alene og begynder at bede. Pludselig opstår et lys på gravstenen, som udvikler sig til en flamme »Den hellige flamme«, der rummer kraften fra Jesu opstandelse – som præsten så tænder sine 33 medbragte stearinlys i.

Et vaskeægte påskemirakel.

Præsten træder ud af kirken og spreder flammen til de tusinder fremmødte, der med stearinlys venter på at få en lille del af miraklet. Miraklet gentager sig påskelørdag hvert år – og har ifølge fortællinger gjort det siden det første århundrede, hvilket gør det til et af de ældste mirakler nogensinde.

Igen i lørdags skete miraklet. Og så snart ritualet var gennemført, blev flammen fløjet fra Jerusalem til Athen i regeringsflyet. Her ventede tre Aegean Airlines fly uden passagerer, for at flyve flammen ud til 17 af de største og vigtigste byer og øer i Grækenland – så grækerne kan besøge kirkerne og se ilden med egne øjne påskelørdag- og søndag.

»Den hellige flamme« er ikke godkendt som mirakel i den katolske kirke, og flere gange er den blevet kritiseret – blandt anden af Pave Gregor 9., der i 1238 erklærede miraklet for svindel.

I Grækenland er det heller ikke alle, der tror på, at ilden opstår helt af sig selv, når præsten begynder at bede. I en demonstration, der blev sendt live på græsk tv i 2005, dyppede Michael Kalopoulos, der er teolog, tre lys i hvid fosfor. Efter ca. 20 minutter selvantændte lysene, på grund af stoffets kontakt med luft.

Han påpegede også, at der har været stor viden om kemiske reaktioner helt tilbage i oldtiden. Og at fosfor måske derfor er det egentlige mirakel.

Mirakel eller ej, er fortællingen om »Den hellige flamme«, der starter fra præstens bøn og kraften fra Jesu opstandelse i Jerusalem – og fortsætter i Aegean Arlines fly over hele Grækenland – eventyrlig. Påsken er nok den vigtigste højtid i Grækenland, og traditionerne er mange. Påskebrød med farvede røde æg i midten, der symboliserer Jesu blod og genopstand. Store familiemiddage med grillet lam og den traditionelle græske påskesuppe, lavet på organer fra lammet. Og optog gennem hele byen med blomster og stearinlys efterfulgt af fyrværkeri ved kirkerne – og gudstjeneste.

Men der er noget helt særligt ved, når den græske bedstemor besøger den lokale kirke for med sit barnebarn at tænde deres stearinlys i »Den hellige flamme« – og fortælle hele historien om miraklet videre til den næste generation.

Maria Arcel er Berlingskes korrespondent i Grækenland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.