Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Et farvel til livet fra Leelah Alcorn

I sin død blev Joshua Alcorn, hvad han følte, han var – en ung pige ved navn Leelah. De kristne forældre kæmper for at fastholde deres barns køn i døden, men internettet har besejret dem.

Han var født som Joshua Ryan Alcorn, men følte sig allerede som fireårig som en pige i en drengs krop. Forældrene forsøgte at få »bøsseriet« til at gå væk med kristen konverteringsterapi og med isolation fra omverdenen, som fik et blik ind i trængslerne via det sociale medie Tumblr, hvor dette billede er fra. Hun døde som Leelah Alcorn, 17 år gammel, fordi det blev for svært at leve. Foto fra Tumblr
Han var født som Joshua Ryan Alcorn, men følte sig allerede som fireårig som en pige i en drengs krop. Forældrene forsøgte at få »bøsseriet« til at gå væk med kristen konverteringsterapi og med isolation fra omverdenen, som fik et blik ind i trængslerne via det sociale medie Tumblr, hvor dette billede er fra. Hun døde som Leelah Alcorn, 17 år gammel, fordi det blev for svært at leve. Foto fra Tumblr

SANTA FE: Det var tre dage efter jul, og Carla Alcorn loggede ind på Facebook. Hun skrev:

»Min dejlige 16-årige søn, Joshua Ryan Alcorn, er rejst hjem til Himlen her til morgen. Han gik ud på en tidlig morgentur og blev ramt af en lastbil. Tak for jeres beskeder, for jeres venlighed og betænksomhed. Vær søde at holde os i jeres bønner.«

Knap tre uger senere er Carla og hendes mand blevet pariaer på de sociale medier, og knap tre uger senere er »Joshua« blevet et kønspolitisk symbol, et religiøst stridspunkt, et lovforslag og en dedikation under seneste weekends Golden Globe. Og »Joshua« er endelig i sin død blevet, hvad han aldrig blev i levende live – han er blevet hun, og hun er blevet Leelah.

Eftertiden har lagt en vis symbolik i den måde, som Leelah Alcorn valgte at dø på.

Hun boede med sine forældre og tre søskende i en forstad nord for Cincinnati i Ohio, og 28. december klokken 2.30 om natten gik hun hjemmefra, fremgår det af politirapporten. Det havde regnet lidt tidligere på natten, luften var stadig fugtig, og temperaturen lå et par grader over frysepunktet. Leelah Alcorn gik seks kilometer gennem parcelhusgeografien, indtil hun nåede til motorvej I-71.

Hun havde udvalgt sig et stræk af motorvejen, hvor trafikken var uhindret og hurtig, og det er umuligt at vide, hvad hun tænkte, mens hun stod der, om hun nærede bare et gran af tvivl. Men hun gav ikke sig selv mange chancer. Hun trådte ud foran en sættevogn – og hun var død. 17 år gammel.

Og sådan beskrev hun også sin tilværelse – som om hun var ramt af den største sættevogn af dem alle, livet selv.

En pige i en drengs krop

På det sociale medie Tumblr havde Leelah i sin blog skrevet et testamente, sine sidste ord, og snart genlød de over internettet.

Alene på Tumblr blev de på få dage delt 250.000 gange:

»I skal ikke være kede af det. Det er bedre nu. Det liv, som jeg ville have levet, var ikke værd at leve. For jeg er transkønnet,« skrev hun og beskrev, hvordan hun allerede som fireårig følte sig som en pige i en drengs krop, men hun anede ikke, hvad det var, og da »jeg som 14-årig for første gang lærte om transkønnethed, græd jeg af glæde«. Hun havde ikke bare lært et ord eller et begreb at kende, hun havde lært sig selv at kende, og hun fortalte sin mor om det.

Familien Alcorn tilhører en højrekristen kirke, og reaktionen var mildest talt negativ. »Min mor fortalte mig, at det bare var en overgang, at jeg aldrig nogensinde ville blive en rigtig pige, at Gud ikke tog fejl, og at jeg tog fejl«.

Hvorefter moderen tog hende til kristen konverteringsterapi, en omstridt behandling som går ud på at »bede bøsseriet væk«, som den populære betegnelse lyder. De kristne terapeuter forsøgte at få Leelah Alcorn til at identificere sig med det køn, som Gud havde givet hende – hun var en han, hun var Joshua.

Leelah beskriver, hvordan hun sank længere og længere ned i depression og »kun blev mødt af flere kristne, der fortalte mig, at jeg var egoistisk og skulle søge hjælp hos Gud«.

I skolen erklærede hun sig i første omgang som bøsse, fordi det ville være nemmere end at komme ud som transkønnet, og vennerne reagerede positivt, men igen – ikke forældrene.

»De følte, at jeg ydmygede dem, at jeg angreb deres offentlige image. De ville have, at jeg skulle være deres perfekte, lille, kristne, heteroseksuelle dreng, og det var ikke, hvad jeg ville,« skrev hun på Tumblr.

Forældrene tog hende ud af skolen og hjemmeskolede hende, konfiskerede hendes computer og mobiltelefon, og hun tilbragte de næste fem måneder i »totalisolation og ensomhed«.

Hun plagede sine forældre om at påbegynde kønstransition, men de sagde nej, og da hun fik sin computer tilbage, havde depressionen for alvor fat. Den sidste del af Leelah Alcorns farvelbrev former sig som et udbrud af håbløshed og et »fuck you« til forældrene. Hun følte, at det var for sent at gøre noget som helst, og at hun blot ville komme til at tilbringe resten af livet som en kimære, en kikset mand i dametøj, og til sidst i testamentet havde hun kun to bønner. Hun bad om, at hendes penge på bankbogen gik til en organisation, som kæmpede for transkønnede, og hun bad om, »at min død får lov at betyde noget«.

»Dæmonisering«

Det var et hjerteskærende farvelbrev, og timingen, lige efter jul og kort før nytår, gjorde det endnu mere gribende. Og en hel bevægelse på internettet og tusindvis af aktivister og snesevis af berømtheder tog hendes udfordring op. Flere end en kvart million amerikanere har underskrevet en opfordring på change.org og krævet et forbud mod kristen konverteringsterapi, og den kendte homoseksuelle kommentator og psykiater Dan Savage kræver en efterforskning af forældrene. Han mener, at der er tale om vanrøgt, og at de skal fratages forældreretten over deres tre overlevende børn, og også at de involverede terapeuter bliver undersøgt.

»Det var dem allesammen – de kastede Leelah ud foran lastbilen den morgen,« skrev han.

Ved Golden Globe-uddelingen i weekenden dedikerede ensemblet fra TV-serien Transparent deres pris til Leelah Alcorn, og aktivister har demonstreret foran hendes tidligere skole, og de har doxet forældrene, det vil sige offentliggjort deres adresse og andre identificerende oplysninger, og begravelsen i sidste uge udviklede sig også dramatisk. Da Leelah Alcorns nærmeste venner og en håndfuld aktivister dukkede op ved kirken, hang en seddel på døren med en besked om, at ceremonien var flyttet til en hemmelig og privat adresse.

Kampen om eftermælet

Leelah Alcorns eftermæle er dermed blevet en de facto kønskamp, hvor forældrene kæmper for, at hun var en han, og han var Joshua. Forældrene gik bl.a. på CNN og forklarede hvor hårdt, »politiseringen af hans død« har taget på os, og som moderen sagde om transkønnethed:

»Vi støtter ikke den slags religiøst. Vi sagde til ham, at vi elskede ham ubetinget. Og at vi elskede ham uanset hvad. Jeg elskede min søn. Folk skal vide, at jeg elskede ham. Han var et godt barn, en god dreng.«

En af forældrenes kirkevenner klagede til avisen Cincinnati Enquirer over »dæmoniseringen« af Doug og Carla Alcorn:

»De er ejegode mennesker. De er gode, kristne mennesker,« sagde vedkommende, som kun ville udtale sig anonymt.

En af Leelah Alcorns nærmeste venner fortalte også, hvordan en »rasende« Carla Alcorn ringede til hende. Moderen var især vred over, at der var blevet offentliggjort et »skammeligt billede af Joshua i en kjole«, og hun var overbevist om, at det var vennen, som havde gjort det. Men det var Leelah Alcorn, som selv havde lagt billedet ud på sin offentlige Tumblr-side.

En aktivist sagde til CNN, at han og hans ligesindede ville indsamle penge til at rejse et minde over Leelah Alcorn – som et korrektiv til familiens gravsten, hvor hun står som »Joshua«.

Og foreløbigt, at dømme efter klik og debatten i USA, vinder internettet og aktivisterne. Måske ikke på gravstenen, men i online-evighed er Joshua blevet til Leelah og forældrene til noget, som er mindre fra Gud end fra et andet sted.

En milepæl i debatten

Boston Globe har beskrevet debatten som »en milepæl i debatten om transkønnethed«, men mile-rækkevidden afhænger af, om aktivisterne kan føre debatten videre, end den er nu.

De føler formentlig en vis tilfredsstillelse i at gå efter forældrene og føre Leelah Alcorns sidste ønske ud i livet, det prosaiske »fuck you« til forældrene, men hendes mor og far er kun en illustration af problemet og at gøre dem helvede hedt er ikke at eliminere problemet.

Der er nok at tage fat på: 2014 var et historisk år for ligestillingen af homoseksuelle i USA, den amerikanske Højesteret slog fast, at homoseksuelle på enhver måde skal ligestilles med heteroseksuelle, også i ægteskab, men der har på ingen måde været et tilsvarende gennembrud for transkønnede, og det kan ses i statistikkerne.

Det amerikanske Youth Suicide Prevention Program oplyser, at 50 procent af alle transkønnede unge forsøger selvmord, inden de fylder 20 år, og en antivoldsorganisation dokumenterede for nyligt, at transkønnede i 2013 udgjorde 72 pct. af alle mordofre blandt seksuelle minoriteter. Først i det øjeblik, statistikkerne er vendt, først i det øjeblik ingen skal gå seks kilometer gennem en julenat for at blive ramt af en lastbil, først i det øjeblik får overstregningen i underskriften på selvmordsbrevet den nødvendige valør.

Underskriften lød:

»Farvel, (Leelah) Josh Alcorn«.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.