Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Estlands bæver-problem er blevet storpolitisk

I Estland bygger bævere bygger dæmninger over den flod, der udgør grænsen til Rusland. Men dæmningerne bliver brugt af smuglere og kriminelle til at krydse grænsen.

Arkvifoto
Arkvifoto

Estiske grænsevagter har fået et bæverproblem.

Gnaverne gnasker sig igennem så meget træ, at de efterhånden har bygget broer over floden, der udgør grænsen til Rusland. Det udnytter smuglere og kriminelle til at krydse floden med deres habengut.

Det skriver det estiske medie err News.

Derfor leder de estiske grænsemyndigheder nu efter en entreprenør, der vil påtage sig opgaven med at fjerne dæmningerne på floderne Pedetsi og Piusa Rivers samt åerne Miilikse, Määsovitsa og Mustoja.

Men opgaven med de grænsesøgende gnavere er ikke lige til.

Politi- og grænsevagter vil gerne have entreprenøren til at begynde med at fjerne af bæverdæmningerne regelmæssigt. Men fordi dæmningerne ligger på EU’s ydre grænse, er de estiske myndigheder nødt til delvis at arbejde uden for EU for at fjerne dæmningerne fra den russiske side af floden, og det gør man ikke bare lige.

Da en komplet fjernelse af dæmningerne vil kræve en delvis krydsning af den estiske statsgrænse, skal dette ske i overensstemmelse med international lov. Derfor er det ikke lige til for de estiske myndigheder at få bugt med bæverne - og banditterne.

Bæverne er nemlig ligeglade med, om træerne, de vælter, har rødder inden for EU eller ej - og det vil derfor ofte kræve indtrædelse på russisk jord, førend man kan fjerne træerne, der udgør dæmningerne over floden, med rode.

Og heri ligger bæver-bøvlet: Arbejdet kan først pågå, når de russiske grænsemyndigheder har godkendt, at de estiske ditto går i land for at fjerne de væltede træer.

Estland har et bæver-problem. I Estland gør grænsevagterne, hvad de kan for at holde floden, der udgør grænsen mod Rusland, ren, ryddelig - og svær at krydse. Bæverdæmninger gør det dog markant nemmere for smuglere og andre kriminelle at krydse grænsen, og derfor vil man fra lettisk side gerne fjerne dæmningerne.
Estland har et bæver-problem. I Estland gør grænsevagterne, hvad de kan for at holde floden, der udgør grænsen mod Rusland, ren, ryddelig - og svær at krydse. Bæverdæmninger gør det dog markant nemmere for smuglere og andre kriminelle at krydse grænsen, og derfor vil man fra lettisk side gerne fjerne dæmningerne.

Og som om det ikke var nok er entreprenøren også underlagt de estiske vandmiljø-love, der bestemmer, at sådanne operationer skal foregå under hensyn til fauna og flora i området:

»Det anvendte udstyr skal muliggøre rydning af floder på en måde, der ikke beskadiger miljøet.« står der i udbudsteksten ifølge eer News.

Eventuelt træ og andet ryddet fra de grænseoverskridende vandområder skal fjernes fra området på entreprenørens bekostning.

Ifølge de estiske myndigheder fjernes gennemsnitligt 30 bæverdæmninger fra grænseoverskridende vandområder årligt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.