Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Estland opruster – på internettet

»Fyrene med hestehale« kaldes en særlig IT-enhed under Estlands hjemmeværn for at forsvare landet mod fjendtlige hackere. Blikket er især rettet mod den store nabo mod øst.

I 2007 flyttede den estiske regering et mindesmærke for faldne sovjetiske soldater i Tallinn. Her skærmer estisk politi monumentet, før det skal flyttes. Umiddelbart efter blev hjemmesider for flere store banker, aviser, landets parlament, ministerier og TV-stationer lagt ned i det, som er blevet kaldt det næststørste hackerangreb nogensinde, kun overgået af et mod USA i 2003.
I 2007 flyttede den estiske regering et mindesmærke for faldne sovjetiske soldater i Tallinn. Her skærmer estisk politi monumentet, før det skal flyttes. Umiddelbart efter blev hjemmesider for flere store banker, aviser, landets parlament, ministerier og TV-stationer lagt ned i det, som er blevet kaldt det næststørste hackerangreb nogensinde, kun overgået af et mod USA i 2003.

Estland er et af Europas mest højteknologiske lande, som siden kommunismens fald har opbygget en omfattende digital infrastruktur. Alle bankforretninger foregår online, valghandlinger sker for en stor dels vedkommende elektronisk, og Estland har for nylig indført et unikt digitalt statsborgerskab, der giver udlændinge overalt på kloden mulighed for nemt at oprette bankkonti og virksomheder i Estland.

Men den store afhængighed af IT er også en kilde til sårbarhed. Det ved man i Estland, da den lille nation på blot 1,3 millioner indbyggere har været mål for et af de mest omfattende cyberangreb til dato.

I 2007 blev hjemmesider for flere store banker, aviser, landets parlament, ministerier og TV-stationer lagt ned i det, som er blevet kaldt det næststørste hackerangreb nogensinde, kun overgået af et mod USA i 2003.

Angrebet på Estland kom umiddelbart efter, at den estiske regering flyttede en række krigsgrave samt et mindesmærke for faldne sovjetiske soldater, hvilket udløste kraftig vrede i Rusland. Selv om ansvaret for angrebet ikke er endeligt fastslået, antager de fleste i Estland, at det var den russiske regering eller dens sympatisører, som stod bag. Efter Ruslands annektering af Krim i 2014 er frygten for aggression fra den store nabo absolut ikke blevet mindre.

Derfor har det estiske hjemmeværn i de senere år etableret en styrke kaldet Den Estiske Forsvarsligas Cyberenhed – på estisk »Küberkaitseliit«.

Fyrene med hestehale

Ifølge enhedens website er dens formål »at beskytte Estlands højteknologiske livsstil, informationsinfrastruktur samt udøve nationalt forsvar i bred forstand. Cyberenheden rummer specialister i centrale positioner inden for IT-sikkerhed, unge der er villige til at bidrage til cybersikkerhed samt specialister inden for områder, der vedrører cybersikkerhed (advokater, økonomer etc.)«.

Enheden har tre fuldtidsansatte, mens det præcise antal tilknyttede frivillige ikke er offentligt. Styrkens øverstbefalende, Andrus Padar, siger til avisen The Telegraph, at omtrent en procent af Estlands IT-eksperter har meldt sig under dens faner.

En af de frivillige, den 33-årige Tanel Tetlov, fortæller, at enhedens medlemmer uformelt bliver kaldt »fyrene med hestehale«, men understreger dog, at ikke alle bærer den blandt estiske IT-nørder angiveligt populære frisure.

»Det værste ved at være i forsvarerens position er, at man aldrig ved, hvor fjenden slår til. Han kan vælge et direkte angreb, men man bliver nødt til at forsvare hver eneste dør og hvert vindue,« siger Tetlov til the Telegraph og fortæller, at han i sin tid med brigaden har været med til at afværge adskillige hackerangreb rettet mod estiske mål.

I Danmark er det Center for Cybersikkerhed ved Forsvarets Efterretningstjeneste med cirka 80 medarbejdere, der har til opgave at forsvare de IT-systemer og den infrastruktur, som samfundsvigtige funktioner er afhængige af. Desuden har forsvaret fået bevilget 465 millioner kroner over en årrække til selv at udvikle kapacitet til at lancere cyberangreb i en krisesituation.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.