Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Erdogan styrer mod sin største politiske sejr - der svækker demokratiet

I årevis har både kritikere og støtter af Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, sagt, at hans mål er at opnå eneherskerbeføjelser.

Den tyrkiske præsident kan snart sidde med næsten absolut magt.Foto: EPA/TURKISH PRESIDENT PRESS OFFICE
Den tyrkiske præsident kan snart sidde med næsten absolut magt.Foto: EPA/TURKISH PRESIDENT PRESS OFFICE

Om få måneder kan Erdogans politiske mål blive en realitet.

I weekenden førstegangsgodkendte et flertal i det tyrkiske parlament den såkaldte forfatningspakke. En ændring af Tyrkiets parlamentariske demokrati til et præsidentielt system, hvor Erdogan står i spidsen for landets regering.

Forfatningspakken vil blive bragt til folkeafstemning, højest sandsynligt, ifølge det tyrkiske dagblad Hürriyet, i løbet af de to første uger af april i år.

Hvis forfatningsændringerne bliver nedstemt af befolkningen, har Erdogan stadig muligheden for at udskrive nyvalg i et forsøg på at sikre sig et mageligt parlamentarisk flertal, der kan vedtage forfatningspakken uden en ny folkeafstemning.

Ideen om forfatningsændring har jævnligt været omtalt siden 2011, men det regerende AKP-parti har ikke været i stand til at opnå parlamentarisk flertal til at vedtage ændringerne. Nu – efter det mislykkede kupforsøg og i en tid, hvor Tyrkiet kæmper mod både Islamisk Stat og de militante kurdiske bevægelser – sætter Erdogan slutspurten ind.

Som den israelske analytiker Zvi Bar´el skriver i dagbladet Haaretz: »Efter 14 år som premierminister og præsident vil han (Erdogan) få sin drøm om at blive almægtig præsident opfyldt«.

I sin tid som præsident har Erdogan været lige så meget frontfigur for Tyrkiet, som han var på posten som premierminister. Dette til trods for at den nuværende forfatning kun tilskriver præsidentposten symbolsk status.

Den såkaldte forfatningspakke vil annullere premierministerposten og give præsidenten autoritet til at udnævne ministre. Præsidenten kan stå i spidsen for det ledende parti og egenhændigt erklære undtagelsestilstand, samtidig med at han har vetoret i forbindelse med nye lovforslag. Præsidenten vil stå for udnævnelse af seks af de 12 medlemmer af Det Øverste Dommerråd, der udnævner landets dommere. Det AKP-styrede parlament vil stå for udnævnelsen af de resterende seks.

Sidstnævnte beføjelse betegner Zvi Bar’el som en »juridisk konvolut«, der giver Erdogan mulighed for at sætte sig med absolut magt på tyrkisk lovgivning.

Og endelig åbner forfatningspakken op for en forlængelse af Erdoğans regeringstid, som præsident, til år 2029.

I sin analyse på hjemmesiden al-Monitor kalder analytiker og politisk kommentator Ali Bayramoğlu forfatningspakken for »Tyrkiets transformation fra en pluralistisk, demokratisk stat til et autoritært system«.

Hvis Erdogan får forfatningspakken vedtaget, vil det være han største politiske sejr. Ikke kun fordi han rager næsten al magt til sig. Men især fordi det vil lykkes ham at gøre op med »det gamle Tyrkiet«, der er baseret på sekularisme, og i stedet introducere den islamiske konservatisme, han selv står for, i alle samfundets institutioner. Fra børnehaver og skoler, til domstole og militær.

Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.