Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Erdogan lægger luft til EU: »Europa kollapser«

Tyrkiets præsident nedgør på valgmøde EU. Det sker den sidste dag, hvor tyrkere i flere EU-lande kan stemme.

Tyrkiets præsident Erdogan ruller sig ud med kraftig kritik af Europa under et vælgermøde lørdag aften i Izmir. Reuters/Umit Bektas
Tyrkiets præsident Erdogan ruller sig ud med kraftig kritik af Europa under et vælgermøde lørdag aften i Izmir. Reuters/Umit Bektas

»Europa kollapser«

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, taler rent ud af posen på et vælgermøde søndag aften i byen Izmir.

- For et århundrede siden sagde de, at vi var den syge mand. Nu er de den syge mand. Europa kollapser.

Præsidenten er på valgturné forud for folkeafstemningen om flere beføjelser til præsidentembedet 16. april.

Lørdag holdt han et kæmpe vælgermøde i Istanbul, og søndag aften er han så i Izmir ved Det Ægæiske Hav.

Og alt imens er valget allerede i gang. For søndag er sidste dag, hvor tyrkiske statsborgere i en række europæiske lande kan stemme.

Det gælder Danmark, Østrig, Schweiz, Tyskland og Frankrig, hvor tyrkere ifølge det tyske nyhedsbureau dpa har haft mulighed for at stemme i to uger.

I Danmark kan herboende tyrkere stemme på den tyrkiske ambassade frem til klokken 21.

Mens tyrkerne i Europa stemmer, retter præsident Erdogan kritik mod EU, som Tyrkiet ellers søger om at blive medlem af.

Men processen, der begyndte i 2004, står stille.

Dengang ophævede Tyrkiet dødsstraffen efter krav fra EU, men nu er der kræfter, der vil genindføre dødsstraffen.

Det vil være gift for optagelsesprocessen. Men Erdogan siger til vælgerne, at hvis loven om genindførelse af dødsstraf skulle komme forbi hans skrivebord, så vil han underskrive den "uden tøven".

Han siger, at når folkeafstemningen er overstået, vil spørgsmålet om medlemskab af EU komme på bordet igen. Men det er et svækket EU, der skal forhandles med, lader han forstå.

- Europa vil betale for, hvad de har gjort. Med Guds vilje kommer spørgsmålet om EU på bordet igen efter 16. april.

Præsidenten siger, at tyrkere i Europa er "undertrykte" og "ydmyget".

- Med Guds vilje stiller vi dem til regnskab.

I de seneste uger har han i sin valgkamp været hård i sit sprog over for EU.

Han har blandt andet kaldt regeringerne i Holland og Tyskland for nazistiske og fascistiske, fordi de har hindret tyrkiske ministre i at føre valgkamp i landene.

Analytikere siger, at det stadig er for tidligt at sige noget om, hvorvidt tyrkerne vil stemme for at give præsidentembedet udvidede magtbeføjelser.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.