Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Erdogan: Folkeafstemning er et vendepunkt for Tyrkiet

Meningsmålinger tyder på et meget tæt opgør i søndagens tyrkiske folkeafstemning om mere magt til præsidenten.

Istanbul. Præsident Recep Tayyip Erdogan fremsatte lørdag en sidste appel til Tyrkiets godt 55 millioner vælgere om at give nye magtbeføjelser til landets præsident ved søndagens folkeafstemning.

Meningsmålinger tyder ifølge nyhedsbureauet Reuters på et snævert ja til Erdogans udspil. Det vil blandt andet vil give præsidenten ret til at afsætte parlamentet og indføre undtagelsestilstand.

Erdogan siger, at de nye beføjelser til landets leder er nødvendige, for at Tyrkiet kan klare de sikkerhedsmæssige og politiske udfordringer, som landet står over for.

Modstandere siger, at der er tale om en svækkelse af demokratiet og skridt frem mod en autoritær stat i et land, hvor 40.000 er blevet anholdt og 120.000 er blevet afskediget i kølvandet på et mislykket kup mod Erdogan sidste sommer.

Vestlige lande ser med dyb bekymring på udviklingen. Forholdet mellem Tyrkiet og EU er blevet stærkt forringet under valgkampen op til folkeafstemningen.

Erdogan har beskyldt europæiske ledere for at handle som nazister, fordi de ikke har tilladt valgmøder i deres lande af sikkerhedsmæssige grunde.

Den tyrkiske leder siger, at hans regering vil kunne svare igen ved at ændre en flygtningeaftale med EU, som har dæmpet tilstrømningen af migranter til EU-landene.

Erdogan, der lørdag holdt et valgmøde i Istanbul og tre andre steder, siger, at lovændringerne er de største, siden Tyrkiet blev oprettet for næsten 100 år siden.

- Søndag bliver et vendepunkt i kampen mod terrorgrupper, erklærede han i en tale til en folkemængde.

Tilhørerne vinkede med tyrkiske flag og store plakater med billeder af Erdogan.

- I morgen er meget vigtig! I må absolut gå hen og stemme, sagde han videre.

Erdogans AK-parti, der har islamistiske rødder, har nydt godt af en valgkampagne, hvor ja-siden har fået klart mest dækning. Men der hersker alligevel stor spænding om udfaldet af folkeafstemningen.

Flere meningsmålinger offentliggjort de seneste dage tyder på et meget tæt resultat. Forskellige målinger spår sejr til henholdsvis ja- og nej-fløjen med lige over 51 procent af stemmerne.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.