Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Erdogan fjerner 1500 rektorer i udrensning efter kupforsøg

Ligesom i hæren og retsvæsnet skal der også ryddes op i Tyrkiets uddannelsessektor, meddeler ministerium.

Tyrkiets præsident Erdogan har indledt en større udrensning, som tirsdag har ramt uddannelsessektoren, hvor 15.200 er suspenderet. Scanpix/Aris Messinis
Tyrkiets præsident Erdogan har indledt en større udrensning, som tirsdag har ramt uddannelsessektoren, hvor 15.200 er suspenderet. Scanpix/Aris Messinis

Ankara. De tyrkiske uddannelsesmyndigheder har beordret 1577 rektorer på alle højere læreanstalter fjernet, rapporterer det tyrkiske medie TRT.

Ordren gælder både statslige og private universiteter. Den kommer i forlængelse af et mislykket kupforsøg i weekenden.

Præsident Recep Tayyip Erdogans regering har sagt, at alle kupforsøgets bagmænd og deltagere kommer til at betale en høj pris.

Det forlød tidligere tirsdag fra landets uddannelsesministerium, at 15.200 ansatte i sektoren suspenderes efter kupforsøget.

Meldingen om udrensning kommer i forlængelse af flere lignende ordrer i andre sektorer.

Tidligere er der blevet ryddet gevaldigt op i hæren, politiet, retsvæsnet og en række ministerier.

Flere end 200 mistede livet, da dele af militæret fredag aften og natten til lørdag forsøgte at tage magten i Tyrkiet.

I det tyrkiske socialministerium er 399 ansatte tirsdag blevet fyret, meddeler nyhedsbureauet Anadolu.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.