Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
ANALYSE

Erdoğan bruger Merkels besøg til politisk vinding

Angela Merkel og Recep Tayyip Erdogan 02. februar 2017.
Angela Merkel og Recep Tayyip Erdogan 02. februar 2017.

Timingen for mødet med Erdoğan var ikke i Angela Merkels favør i 2015. Det samme gælder torsdagens møde mellem de to i Ankara. I oktober 2015 fløj Angela Merkel til Tyrkiet for at møde præsident Recep Tayyip Erdoğan få uger før parlamentsvalget. Selv om Merkel angiveligt bad om at afvikle mødet med Erdoğan i Istanbul for at slippe for hans guldbelagte palads i Ankara, endte det med, at hun sad sammensunken i en guldstol, mens Erdoğan solede sig i løfter fra EUs vigtigste leder to uger før parlamentsvalget i Tyrkiet.

Blandt løfterne var økonomisk støtte og visumfri rejse til EU for tyrkiske statsborgere. Et halvt år senere, i marts 2016, indgik EU og Tyrkiet den såkaldte flygtningeaftale. Og lige netop den aftale var hovedårsagen til Merkels besøg i Ankara torsdag. Af den simple årsag, at hele EU, men især den tyske kansler, er afhængig af aftalen, som Tyrkiet med mellemrum truer med at annullere.

»Hvis Tyskland fortsætter den negative attitude over for Tyrkiet, så har Tyrkiet ikke noget andet valg end at løsne grebet om migranterne,« sagde Erdoğan-rådgiver Ilnur Cevik til nyhedsbureauet Bloomberg umiddelbart inden Merkels besøg.

Merkels besøg hos Erdoğan finder sted et halvt år efter det mislykkede kupforsøg i Tyrkiet – og efter at de tyrkiske myndigheder har arresteret, fyret og efterlyst hundredtusinder af tyrkere, der sættes i forbindelse med Gülen-bevægelsen. Men ligesom i 2015 giver Merkel også denne gang Erdoğan muligheden for at udnytte besøget politisk.

Om to måneder skal den tyrkiske befolkning stemme om en forfatningsændring, der kan gøre Erdoğan til enehersker. Og derfor vil han gøre alt for, at Merkels besøg igen bliver solgt og tolket som mødet, der var vigtigere for Merkel end for Erdoğan.

Umiddelbart efter mødet skrev langt de fleste tyrkiske medier, at de to talte om samarbejde på terrorfronten, Syrien og flygtningeaftalen. Merkels vestlige mediebagland koncentrerer sig ikke overraskende fortrinsvis om de ting, Merkel sagde om ytringsfrihed, demo-krati og pluralisme.

Essensen af samtalen mellem Erdoğan og Merkel har sandsynligvis ikke været ytrings­frihed og pluralisme, men snarere flygtninge­aftalen og Tyrkiets krav om visumfri adgang til EU-landene.

Både Merkel og Erdoğan ved, at tyrkisk ytringsfrihed har været så godt som ikkeeksisterende de seneste seks måneder. Og Merkel ved udmærket, at hvis folkeafstemningen støtter Erdoğans præsidentielle system, så bliver situationen på det punkt næppe bedre.

Derfor er det mest sandsynlige, at Merkel har søgt forsikring fra Erdoğan om, at Tyrkiet ikke annullerer flygtninge­aftalen med EU. Det vil være en politisk katastrofe for Merkel, der søger genvalg senere i år. Og det vil være meget atypisk for Erdoğan ikke at bruge sin position til at presse en besøgende EU-toppolitiker.

Spørgsmålet er, om Merkel har lovet Erdoğan noget – og i så tilfælde hvad – til gengæld for ikke at åbne grænserne for millioner af flygtninge og migranter?

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.