Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Erdogan blev mødt med protester og kritik i Paris

Macron til Erdogan: Demokratier må bekæmpe terrorisme, men de må respektere retssamfundets love.

Demokratier må bekæmpe terrorisme, men det er nødvendigt også at respektere retssamfundets love, siger præsident Emmanuel Macron, som fredag klagede til Tyrkiets leder, Recep Tayyip Erdogan, over fængslinger af journalister samt lærere og studerende. Reuters/Pool
Demokratier må bekæmpe terrorisme, men det er nødvendigt også at respektere retssamfundets love, siger præsident Emmanuel Macron, som fredag klagede til Tyrkiets leder, Recep Tayyip Erdogan, over fængslinger af journalister samt lærere og studerende. Reuters/Pool

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fik en hård velkomst, da han fredag ankom til Paris for at føre drøftelser med sin franske modpart, præsident Emmanuel Macron.

Han blev mødt med protester over undertrykkelse af pressefriheden og krænkelser af menneskerettighederne i hans land.

Besøget i den franske hovedstad er Erdogans første, siden hans regering slog hårdt ned på oppositionsgrupper i kølvandet på et mislykket kup i juli 2016.

I alt er omkring 50.000 mennesker blevet anholdt i Tyrkiet, og 110.000 andre er blevet afskediget fra deres job i den offentlige sektor.

»Demokratier må bekæmpe terrorisme, men det er nødvendigt også at respektere retssamfundets love«, siger Macron, som klagede til Erdogan over fængslinger af journalister samt lærere og studerende ved Galatasaray Universitetet.

»Hvad angår Tyrkiets forhold til EU, så står det klart, at den seneste udvikling og de seneste valg ikke tillader fremskridt i denne proces,« fastslår Macron, som holdt et fælles pressemøde med Erdogan.

Der var demonstrationer både ved den tyrkiske ambassade i Paris og ved præsidentpalæet.

Erdogan sagde på pressemødet, at »Tyrkiets langvarige venten på EU er udmattende«.

»Det er stærkt udmattende for os. Måske vil det tvinge os til at træffe en beslutning, sagde han uden at tydeliggøre, hvad denne beslutning kunne være.«

Ud over udviklingen i Tyrkiet drøftede de to ledere også relationerne mellem Tyrkiet og EU samt krigen i Syrien og den israelsk-palæstinensiske konflikt.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.