Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Erdogan afviser diktator-anklager: »Det er det, vi kalder folkets vilje«

Forleden gav en kneben sejr i en tyrkisk folkeafstemning præsident Erdogan enevælde-lignende beføjelser. Men det gør ham ikke til en diktator, siger han i et interview med CNN.

»Dér hvor diktaturer findes, behøver man ikke at have et præsident-system. Her har vi en stemmeboks. Demokratiet får sin magt fra folket. Det er det, vi kalder folkets vilje,« siger Tyrkiets præsident  Recep Tayyip Erdogan til CNN.
»Dér hvor diktaturer findes, behøver man ikke at have et præsident-system. Her har vi en stemmeboks. Demokratiet får sin magt fra folket. Det er det, vi kalder folkets vilje,« siger Tyrkiets præsident  Recep Tayyip Erdogan til CNN.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan afviser pure, at han med vedtagelsen af søndagens folkeafstemning, der gav ham omfattende beføjelser, har taget skridt mod at gøre Tyrkiet til et diktatur.

»Dér hvor diktaturer findes, behøver man ikke at have et præsident-system,« siger han i det første interview, han har givet efter folkeafstemningen, til det amerikanske medie CNN.

»Her har vi en stemmeboks. Demokratiet får sin magt fra folket. Det er det, vi kalder folkets vilje,« tilføjer han.

Erdogans sejr var yderst kneben. Kun 51,4 procent bakkede op om reformerne, der ændrer landets forfatning.

Men det er tilsyneladende ikke noget, der piner præsidenten.

»Jeg har en fodbold-baggrund. Det betyder ikke noget, om du vinder 1-0 eller 5-0. Det ultimative mål er at vinde kampen,« siger han til CNN.

Ændringerne af forfatningen omfatter en annullering af premierministerposten og giver præsidenten vetoret over for nye lovforslag, samt retten til at udstede dekreter.

Præsident Erdogan vil være i stand til at stå i spidsen for det regerende AKP-parti sideløbende med præsidentembedet, ligesom han vil stå for at udnævne flertallet af dommerne til de tyrkiske dommeres højeste råd, som står for at udnævne alle dommere i Tyrkiet.

Erdogan selv siger om reformerne, at de »repræsenterer en forandring, en transformation i Tyrkiets demokratiske historie.«

Forfatningsændringerne vil officielt træde i kraft efter det kommende valg, som skal afholdes i 2019.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.